• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. maj 2009 - KIA

Soul - en personlig bil

Kia Soul vil som Citroën C3 Picasso skille sig ud fra mængden

KIA Soul Asian Gangster koster 264.998 kr. Priserne starter ved 199.999 kr. KIA Soul Asian Gangster koster 264.998 kr. Priserne starter ved 199.999 kr.

KIA / Bilpriser.dk
KIA Soul - en personlig oplevelse
Citroën C3 Picasso nåede lige at komme først, men nu kommer endnu en bil i samme stil, KIA Soul, til priser fra 199.999 kr. Motorerne er en 1,6-liters benzinmotor med 126 hk og en 1,6-liters dieselmotor med hele 128 hk. De kører henholdsvis 15,4 og 19,2 km på literen.
"KIA Soul er på mange måder en anderledes bil. Det er en funky livstilsbil, der i forhold til det vi tidligere har set fra KIA, viser helt nye designlinjer. Samtidig er det en bil til den ungdommelige person, der uanset alder, ønsker at gå nye og egne veje", lyder det fra importøren.

Kan udstyres med 130 forskellige detaljer
Når KIA Soul lander hos forhandlerne til juli, kan man få den som man vil. Stort set i hvert fald. Det bliver muligt at tilkøbe mere end 130 forskellige udstyrsdetaljer lige fra forskellige farver i kabinen, mink-nakkestøtter, højttalere der blinker i takt med musikken, subwoofer samt ildspyende drager hen ad siden.

Seks typer er forudbestemt
Det gør, at de fleste vil kunne finde eller opfinde et design, som passer til lige netop hans eller hendes livsstil og personlighed. Men for at hjælpe kunderne på vej, har KIA i Danmark prædefineret seks forskellige typer. Typerne eller personlighederne kalder KIA for Diva, Entertainer, Searcher, Survivor, Gangster og Charmeur. De seks personligheder er baseret på originalt ekstraudstyr, som er monteret i Danmark.
Fra fabrikken fås fire udstyrsniveauer: Asian (laveste niveau), Pacific (mellem), Nordic, Latin og African. Nordic, Latin og African er alle tre topmodeller, og adskiller sig indbyrdes af farvevalget i kabinen.

Allerede fra Asian-varianten er Soul veludstyret med:
 
•    ABS Bremser med EBD
•    ESC system med TCS og BAS
•    Aktive nakkestøtter for
•    Front, side og gardin airbags
•    Airbag on/off kontakt
•    Selestrammere for
•    Selealarmer
•    ISO FIX besalg på bagsædet
•    Diesel partikel filter (DPF)
•    Alufælge 6.5x16 m/ 205/55R16
•    Frontgrill med Tiger front i krom
•    Totonede for- og bagkofanger
•    Tonede ruder
•    El ruder for og bag
•    El justerbare sidespejle
•    Aircondition
•    Ratbetjent audioanlæg med CD/MP3/iPOD etc.
•    6 højttalere
•    Fjernbetjent centrallås med foldenøgler
•    Alarm
•    Multijusterbart førersæde
•    4-vejs justerbart rat
•    Udendørs temperaturmåler
 
Asian varianten koster 199.998 kr. med benzinmotor og 219.998 med dieselmotor.

Pacific har udover udstyret i Asian:
 
•    Dørhåndtag i bilens farve
•    Sidespejle i bilens farve
•    Sidespejle med varme
•    Tågelygter for
•    Læderrat
•    Lædergearknop
•    Midterkonsol opbevaring
•    Fartpilot (1.6 crdi variant)
•    12 power outlet bagagerum
•    Sædevarme
•    Ekstra opbevaringsrum under måtte i bagagerum
Pacific fås fra 219.998 kr.

Nordic, Latin og African har udover udstyret i Pacific: 


•    Alufælge 7x18 tommer m/ 225/45R18
•    Center bremselys med lysdioder
•    Dørhåndtag i krom
•    Sortlakeret frontkofanger, bagkofanger og sidespejle.
•    Elektrisk sammenklappelige sidespejle
•    Bakkamera med indbygget skærm i bakspejl
•    Bakspejl elektronisk nedblændeligt
•    Centerkonsol i metalfinish
•    Indvendige dørgreb i metalfinish
•    Kortlampe i loft
•    Lommer bag på forsæder
•    Sorttonede ruder bag
•    Sound system med centerhøjttalere, subwoofer og ekstern forstræker
•    Rødt lys i dørhøjttalerene foran
 
Nordic, Latin og African fås fra 259.998 kr.

Fem års garanti på Soul
Udover det høje niveau af både sikkerheds-, komfort- og stylingsudstyr er KIA Soul desuden udstyret med fem års garanti uden kilometer-begrænsning.
Motorvalget er nemt. Der kan vælges mellem én benzin- og én dieselmodel, begge på 1.6 liters slagvolumen og med henholdsvis 126 og 128 hk.
Dieselmotoren har altid partikelfilter og fås for 20.000 kr. ekstra i forhold til benzinversionen. Billigste diesel-version koster 219.998 kr.

Rummelig og smart
Størrelsesmæssigt er KIA Soul 411 cm lang, 179 cm bred og 161 cm høj (KIA Cee'd er til sammenligning 424 x179 x 148 cm) Den store bredde giver god plads sideværts i kabinen og højden på 161 cm giver nem indstigning, godt udsyn og overblik i trafikken. Bagagerummet klarer op til 340 liter uden bagagerumsadskiller. Er bilen udstyret med bagagerumsadskiller, bliver rummet delt, så der er 222 liter regulært bagagerum, samt små 100 liter i småtingsbakken under gulvpladen. KIA Soul er dermed en lille men rummelig og smart livsstils bil med en masse anderledes og sjove detaljer.  



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.