• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. maj 2009 - Renault

Ny Clio til lav pris

Faceliftet Renault Clio kommer med et års forsikring med i prisen på 124.900 kr.

Den faceliftede Clio er tydeligvis i familie med den ny Mégane. Den faceliftede Clio er tydeligvis i familie med den ny Mégane.

Renault
Prisbasker fra Renault
Den faceliftede Renault Clio introduceres den 6.-7. juni. Startprisen er helt nede på 124.900 kroner. Og det endda inklusiv et års gratis forsikring og fuld sikkerhedspakke med ESC og seks airbags, oplyser Renault Danmark.
Mens Renault Clio er et bestseller hos vores europæiske naboer, har Clio desværre ikke haft samme succes herhjemme. Men nu skal det være. Med en indgangspris på blot 124.900 kroner, inklusiv et års gratis forsikring, satser Renault Danmark agressivt på at få Clio med i toppen af salgsstatistikkerne.
Men det er ikke kun indgangsversionen, der er decideret billig. I forhold til de nuværende vejledende priser er prisen på den faceliftede Clio generelt sænket med  10.000 kroner, og der er skarpe priser på stærke og nøjsomme benzin og dieselmotorer.

Mange motorer at vælge imellem
Den billigste version hedder Access og er udstyret med en 1,2 liters motor, der yder 65 hk. Denne fås kun som tre dørs version, men er derudover fuldt udstyret med seks airbags og ESC som standard.
Ønsker man lidt mere motorkraft og udstyr kan man for 139.900 kroner få ekstra 10 hk, men det bedste tilbud må være Clio med den stærke 101 hk turbo benzinmotor til blot 149.900 kroner. Med 101 hk under hjelmen har Clio en tophastighed på 183 km/t uden at det går ud over brændstoføkonomien, der er på 17,9 km/l ved blandet kørsel. Er man til diesel kan man for samme pris få en stærk 68 hk dCi motor, der med 22,2 km/l ved blandet kørsel, er billig i brug. Topversionen i diesel er den 86 hk dCi motor med et drejningsmoment på hele 200 Nm og med en brændstoføkonomi på 22,7 km/l ved blandet kørsel.

Designløft ude og inde

Ud over skarpe priser har den faceliftede Renault Clio bibeholdt alle de dyder, der har gjort den til en af de mest solgte biler i segmentet i Europa, og har fået tilføjet nogle ret vigtige nye detaljer. Kort fortalt er designet blevet smartere og interiøret lækrere.
Bagfra er det baglygterne og den bagerste kofanger, der er blevet ændret, mens fronten har fået en overhaling af de større. Den faceliftede Clio har nu en klar designmæssig lighed med den nye Renault Mégane. Forlygterne er blevet totalt redesignet, kofangerne er nydesignet, ligesom de integrerede tågelygter er designet, så de passer perfekt til det nye look.
Indvendig er der to store nyheder. Den ene er, at det nu er slut med lyse nougatbrune farver. Nu fås bilen udelukkende i mørkt trim, der er væsentligt mere modstandsdygtig overfor snavs og slid. 

Tom Tom-navigation fås indbygget for 7.900 kr.
For det andet kan man som noget helt unikt, bestille bilen med indbygget Carminat TomTom navigationssystem med dansk tale, kort over hele Europa og 5,8” farveskærm  - et system, der udelukkende er udviklet til Renault. Prisen er blot 7.900 kroner, hvilket er væsentlig under det man normalt må betale for indbygget navigation. Mens navigation skal bestilles som ekstraudstyr, er radio/CD cd med mulighed for tilslutning af iPod standard.

Meget udstyr for få penge
Som i alle andre Renault, er modelvarianterne delt op i Authentique, Expression og Dynamic. Selv i laveste udstyrsvariant er den nye Clio meget veludstyret. Authentique har blandt mange andre ting, ESC, 6 airbags, elruder foran, højdejusterbart føresæde, radio cd/med indgang til iPod, splitbagsæde og tonede ruder. For blot 9000 kroner ekstra bliver man opgarderet til expression-versionen, hvor man får aircondition, elspejle, indfarvede sidespejle og ”follow me home” forlygter som standard. Dynamic-udgaven, der koster ekstra 22.000 kroner, har blandt andet læderrat, lædergearknop, 15 tommer alufælge, midterkonsol og soft touch instrumentpanel.
Den faceliftede Renault Clio introduceres i weekenden den 6.-7. juni ved et åbent hus hos alle landets Renault forhandlere.

Renault Clio kort fortalt
1990 - Clio I bliver kåret til « car of the year ».
2000 – Clio II er den første bil i sit segment, der får fire stjerner i Euro N’CAP tests.
2005 Clio III er den første bil i sit segment, der får 5 stjerner i Euro N’CAP tests.
2006 Clio III bliver kåret til « car of the year ».
2010 Clio kan fejre 10 års jubilæum
Til dato er der produceret 10 millioner Renault Clio

Priser på Clio facelift           
             
    Authentique  Expression Dynamique
3-dørs:            
1.2 65 hk    124.900        
1.2 75 hk    139.900        
1.2 TCe 100    149.900        
1.5 dCi 70 hk   149.900        
             
5-dørs:            
1.2 75 hk    145.900   154.900    
1.2 TCe 100    155.900   164.900   186.900
1.5 dCi 70 hk    155.900   164.900    
1.5 dCi 85 hk        177.900   199.900
             
Sport Tourer:            
1.2 75 hk    155.900   164.900    
1.2 TCe 100    165.900   174.900   196.900
1.5 dCi 70 hk    165.900   174.900    
1.5 dCi 85 hk        187.900   209.900

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.