• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. maj 2009 - Chevrolet

Cruze går til angreb

Chevrolet Cruze sælges til priser, der truer KIA og Škoda

Chevrolet Cruze kommer i juni til f.eks. 224.995 kr. for en 2.0 dieselmodel. Chevrolet Cruze kommer i juni til f.eks. 224.995 kr. for en 2.0 dieselmodel.

Chevrolet / Bilpriser.dk
Chevrolet Cruze fra 209.995 kr.
Et helt nyt kapitel starter for Chevrolet i Danmark og resten af Europa. Årsagen er Chevrolet Cruze, der er den første nyudviklede model i en række, efterfulgt af bl.a. Spark og Orlando i 2010. Cruze er uden sammenligning med de tidligere modeller, og man fristes til at sige, at det kun er navnet Chevrolet, modellerne har til fælles. Med Cruze får du en helt ny oplevelse af alt lige fra design til køreegenskaber til sikkerhed. Cruze er et udstyrsstykke i sig selv og med priser, der starter fra 209.995 kroner for en 1,6-liter benzinmodel med klimaanlæg og alu-fælge er Cruze en yderst stærk konkurrent i familie- og jobbilklassen.
Magasinet Bilen skriver blandt andet i en test i maj-nummeret, at den koreansk-byggede model kan blive en alvorlig konkurrent til KIA cee'd og  Škoda Octavia. Så god, velkørende og prisbillig er den.

Udviklet i fire lande

Cruze er udviklet i samarbejde mellem Chevrolet- og Opel-centre i Tyskland, USA, Australien og Korea. ”På afgørende områder, så som bilens konstruktion, affjedring, sikkerhed og elektriske systemer, har vi trukket på de bedste kompetencer og erfaringer rundt om i verden”, udtaler Peter Mertens, Chevrolets Global Vehicle Line Executive for compact cars.
Chevrolet Cruze bygges på den nye globale Delta-platform, der også er platformen for den kommende Opel Astra og Saab 9-3. Det betyder, at der er tale om en helt ny teknologi, hvor fokus har været at udvikle en bil efter europæisk smag, både hvad angår design og køreegenskaber. Platformsdelingen har tillige en sikkerhedskonstruktion, der giver en forventning til højeste score i alle større crash tests.

Helt nyt designsprog

Cruze er den første model, i en række, med det helt nye designsprog, som bliver en fremtidig genkendelig signatur for alle nye modeller, der bærer det ”gyldne plus”. Chevrolets nye progressive design reflekteres i iøjnefaldende skarpe linjer, en markant frontprofil og det Corvette-inspirerede dual cockpit, der giver fører og passagerer en følelse af en fælles oplevelse.
Det internationale designteam har, med Cruze, skabt en nyfortolkning af den traditionelle sedan. Den sportslige taglinje, der strækker sig helt fra bunden af forrudepartiet og først slutter ved bilens korte bagparti, giver Cruze et coupe-lignende look. Med hjulene placeret en smule yderligere end resten af det stramt formede karosseri, udstråler Cruze masser af selvtillid og
styrke. Indeni er der brugt elegante strukturfulde overflader, soft-touch materialer og lavglanspaneler, der sikrer en harmoni med bilens ydre.

Længere og bredere end konkurrenterne
Cruze har en akselafstand på 2.685 mm, en bredde på 1.795 mm og en længde på 4.597 mm og er dermed bredere og længere end de fleste konkurrenter i klassen. Og med det i betragtning appellerer Cruze både til familien og til firmabilbrugere, der har brug for en jobbil, og som ikke ønsker at gå på kompromis med størrelse, kvalitet og køreegenskaber. ”Introduktionen af Cruze er starten på et nyt, spændende value-for-money modelprogram, og der er planer for stor vækst i Danmark”, udtaler direktør Flemming Bak.
”Cruze rammer lige i hjertet af familie- og jobbil-kunderne, og det gør den, fordi det er tidens absolut bedste tilbud, når man tager udstyr, kvalitet, køreegenskaber og pris i betragtning”.

Klimaanlæg og aulufælge er standard
Som standardudstyr på 1.6 liters benzin LS, der fås til kr. 209.995 kr., kan bl.a. nævnes aut. klimaanlæg, 16” alu-fælge, baksensor, regnsensor og ratbetjent radio/CD. Går man et motor- og udstyrsniveau op til 1.8 LT, får man tilmed cruise control, fuld læderkabine, 17” alu-fælge og navigationsanlæg til en pris på kun kr. 249.995 kr.

Motorer helt i aluminium
Begge benzinmotorer er udført i aluminium, og begge motorer har variabel ventilindstilling, der sikrer mere motorkraft, bedre brændstoføkonomi og lavere CO2-udledning og yder hhv. 113 hk og 141 hk.
Cruze leveres også med 2 kraftfulde 2.0 liters 16-ventilede dieselmotorer fra italienske VM Motori med variabel turbo, der yder hhv. 125 hk og 150 hk og har et drejningsmoment på hhv. 300 Nm og 320 Nm ved 4000 omdr/min. Selvrensende partikelfilter er standard på begge dieselmodeller.

Cruze kommer til Danmark i juni og lanceres i forbindelse med et stort åbent hus-arrangement. Dato offentliggøres i starten af juni.

Priser:
1.6 LS C/C 209.995,-
1.8 LT C/C 249.995,-
2.0 VCDi LS C/C 224.995,-
2.0 VCDI LT C/C 274.995,-
 
Tillæg for aut. gear på 1.6 og 1.8 er 30.000,-




BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.