• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. juni 2009 - Jyllands-Posten

Du bør lease den lækre bil

Kun hvis man kan få store rabatter, kan det betale sig at købe de lækre biler

Man kan spare 153.000 kr. på at lease en BMW Z4 Man kan spare 153.000 kr. på at lease en BMW Z4

Jyllands-Posten / Bilpriser.dk
Tættere på drømmebilen
Det seneste tiltag i den fremstormende bølge af billeasing til private henvender sig netop til de entusiaster, som gerne vil have lidt ekstra ud af deres bil i forhold til den standardvare, som hidtil har præget markedet for privatleasing af biler.
Og der er penge at spare på lease sig til herlighederne, viser beregninger, skriver Morgenavisen Jyllands- Posten. Det sker på basis af en analyse fra Bilpriser.dk. Ved at tage højde for afskrivninger, finansieringsomkostninger og lignende har Bilpriser.dk beregnet, hvor meget der spares på at privatlease en ny specialbil fra BMW eller Mini frem for selv at eje den.

Rabat ved køb kan forrykke regnestykket
Billigst i sammenligningen er den nye coupé BMW 125i - en lille bisse med 218 hestekræfter og acceleration fra 0-100 km/t på 6,4 sekunder. Den koster 550.000 kr. i indkøb, men vælger man at lease den, slipper man med 5.500 kr. om måneden efter at have lagt 25.000 kr. i udbetaling.
Derved undgår man først og fremmest det store værditab på 230.000 kr., som der vil være ved at eje bilen i tre år. Resultatet er en besparelse på mere end 90.000 kr. pr. år i perioden. Anderledes kan regnestykket selvfølgelig se ud, hvis man regner med at beholde bilen i længere tid, køber kontant eller får rabat på bilen ved indkøb.

153.000 kr. at spare på BMW Z4
Er man mere til afslappet vind i håret end heftig kurverace, fås en BMW 118i cabriolet med 143 hestekræfter for 6.000 kr. om måneden med samme udbetaling. Her er besparelsen på 86.000 kr. i perioden.
Mere attraktivt kan det være, hvis bilen er en 325i cabriolet med foldetag og en købspris på 830.000 kr. Her koster det godt nok 8.750 kr. om måneden efter en udbetaling på 35.000 kr. Til gengæld vil man efter endt leasingperiode have sparet 139.000 kr.
Skal det være rigtig festligt, fås den helt nye BMW Z4 med 306 hestekræfter for 11.750 kr. pr. måned, men så vil man ifølge Bilpriser.dk også have sparet 153.000 kr.

Analysen kan downloades her:
www.bilpriser.dk/bil-analyser/pdf/JP_Leasingtilbud.pdf

Vil du vide mere om privatleasing, kan du læse følgende:
www.bilpriser.dk/guide.do


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.