• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. juli 2009 - 24timer

Indbrud i bilen

Tjek om din forsikring dækker værdier som gps, mobiltelefon og kamera

Tænk dig ekstra godt om inden du forlader bilen i sommerferien Tænk dig ekstra godt om inden du forlader bilen i sommerferien

24timer 
Synligt tegn på indbrud
Tyvene ligger på lur i sommermånederne, og de ved præcis, hvor og hvornår de skal slå til mod de feriepakkede biler.

Men ved du, hvornår dine ejendele er forsikret, når du efterlader dem i bilen?

"Alle ødelæggelser på bilen og tyveri af bilradioen er omfattet af bilens forsikring, men problemet opstår ofte, når man har personlige ejendele til at ligge i bilen. Her dækker indboforsikringen, men det er et krav, at der er synligt tegn på indbrud. Hvis tyven er dygtig nok til komme ind i bilen uden at efterlade spor, dækker forsikringen ikke," siger chefkonsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen.

Til jul og i varmen
Forsikringsselskaberne får langt de fleste anmeldelser af indbrud i biler ved juletid og i sommermåneder med godt vejr. Og i følge Oscar Lassen, der er efterforskningsleder på Station City i København, er det nyere elektronik, der hitter hos tyvene.

"I tidernes morgen var det radio og anlæg, der var tyvenes fortrukne bytte, men nu er det gps og mobiltelefoner, de går efter.  I turistsæsonen ligger der bare flere af de ting i bilerne, og derfor er der mere arbejde for de mennesker, der har biltyveri som hovederhverv," siger han.

Pas på særligt indbo
Men netop for genstande som gps, mobiltelefon, kamera, video og spiritus skal man som bilejer være ekstra opmærksom. Disse genstande er nemlig 'særligt indbo', og her gælder specifikke forsikringsregler.

"Særligt indbo dækkes kun, hvis det ligger et i aflåst handskerum eller bagagerum. Det er altså ikke nok at gemme det under sædet," siger Christian Skødt, der også gør opmærksom på, at der for en stationcar gælder andre regler. Her er nemlig ikke noget bagagerum, og det er derfor nødvendigt med yderligere  forsikring.

Både Forsikringsoplysningen og politiets efterforskning råder til, at man ikke frister tyvene ved at efterlade sugekoppen til gps´en i vinduet eller stå at pakke bilen om, lige inden man forlader den. Det er en indikation til tyvene om, at der findes værdigenstande i bilen.

Snusfornuftige tyve
"Man tror, at tyvene er dumme, men de er i virkeligheden snusfornuftige. De udser sig steder, hvor folk ikke vil have alle deres genstande med, men efterlader dem i bilen, og her er parkeringspladser ved stranden oplagt," siger Christian Skødt.

Penge, smykker, guld- og sølvting bliver aldrig erstattet ved tyveri fra bilen.

Fire gode råd

  • Bilen er et transportmiddel - ikke et opbevaringssted.
     
  • Hvis du har en taske eller en mobiltelefon med, så lad dem ikke ligge synligt fremme i bilen. Tag tingene med, eller gem dem i bagagerummet.
     
  • Har du gps, så tag den helt af. Hvis du lader holderen sidde, ved tyvene, at den er der og bryder ind. 

     

  • Pak bilen om i god tid, før du forlader den. Hvis tyvene ser dig gøre det på en parkeringsplads, ved de, at der findes værdier i bilen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.