• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. juli 2009 - KIA

Gas- og elbil fra KIA

KIA Forte LPI Hybrid skal køre på flydende gas og el

KIA Forte LPI Hybrid har et ultralavt udslip af CO2. KIA Forte LPI Hybrid har et ultralavt udslip af CO2.

KIA
Miljøvenlig model fra KIA
KIA har netop præsenteret koncernens første kommercielle hybridbil, der udnytter elektricitet. Modellen, som de kalder Forte LPI Hybrid (Liquid Petroleum Injection), er den nyeste variant af KIAs c-segment model – Forte - der sælges på det amerikanske og asiatiske marked. En model der størrelsesmæssigt svarer til den populære familiebil KIA cee’d, der udelukkende produceres og sælges her i Europa.

Også sjov at køre i

Med kraftfulde præstationer og en overlegen brændstoføkonomi er Forte LPI Hybrid svaret på kundernes ønsker om miljøvenlige biler, der også er spændende og sjove at køre i. Og med CO2-emissioner på kun 99 g/km er Forte LPI Hybrid kvalificeret til betegnelsen Super Low Emissions Vehicle (SULEV) og til at nyde godt af de lavere afgifter på miljøvenlige biler.

Forte Hybrid LPI-systemet
Den nye bil har en 1,6-liters Gamma LPI-motor, CVT-gearkasse og et hybridsystem med elmotor, omformer og et litium-ion polymer 180 volts batteri.
Både forbrændingsmotoren og elmotoren aktiveres, når tændingen tilsluttes, men kun forbrændingsmotoren arbejder, når bilen kører ud ad vejen. Ved deceleration udnytter bilen en særlig genindvindingsfunktion, så den energi, der normalt mistes ved opbremsning, bliver omdannet til strøm, som kan gemmes i bilens batteri.

Stop-and-go-system samt E-gear sørger for økonomisk kørsel

Hybridsystemet omfatter også KIAs start-stop-system (ISG), som automatisk standser motoren, når bilen holder i tomgang, så man undgår unødvendigt brændstofforbrug og unødvendige emissioner. En anden vigtig ting i Forte LPI Hybrid er en CVT-gearkasse til hybridbiler, som sammen med den 1,6-liters Gamma LPI-motor giver kraftfulde præstationer og et reduceret brændstofforbrug. CVT-gearkassen til hybridbiler omfatter også et særligt E-gear (Eco Drive), som foretager automatiske justeringer med henblik på at opnå størst mulig brændstofeffektivitet.

Øvrige miljøvenlige tiltag
Forte LPI Hybrid har samme sportslige og dynamiske udtryk som den eksisterende benzinmodel Forte sedan, men der er tilføjet elementer til fordel for aerodynamikken med henblik på at minimere cW-værdien og forbedre brændstoføkonomien. Med skørter ved forreste og bageste kofanger, aluminiumsfælge og hækspoiler samt en eksklusiv afdækning til den nederste del af motorrummet og den midterste del af bunden er luftmodstanden reduceret til cW 0,26 i forhold til cW 0,29 på den benzindrevne Forte.
Bilens digitale SuperVision-instrumentenhed giver føreren vigtige informationer og omfatter en Eco Guide-funktion, som ved hjælp af et Eco Driving Point-ikon opmuntrer føreren til at regulere brændstofforbruget og køre mere miljøvenligt.

Introduceres på de asiatiske markeder først
Bilen introduceres foreløbigt kun på de asiatiske markeder, og det er endnu ikke er fastlagt, om bilen skal introduceres på øvrige markeder. Men der gennemføres i øjeblikket undersøgelser med henblik på at vurdere kundernes interesse for hybridbiler.

Fakta om KIA Forte LPI Hybrid:

Længde/bredde/højde: 4.550x1.775x1.460 mm
Akselafstand: 2.650 mm
Motor: 1.591 ccm, 114 hk, 148 Nm
Grakasse: CVT
Batteri: Lithium-ion polymer, 5,3 Ah/180 V, 20 hk, 105 NM
Vægt: 1.297 kg
Brændstofforbrug: 17,8 km/l
CO2-udslip: 99 g/km
Brændstoftank: 53 liter.


 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.