• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
12. august 2009 - SEAT

Ny Ibiza 1.6 TDI

Ny SEAT Ibiza har en 1,6-motor, men yder det samme som en 1,9'er.

SEAT Ibiza 1.6 TDI yder det samme som den tidligere 1.9 TDI. SEAT Ibiza 1.6 TDI yder det samme som den tidligere 1.9 TDI.

SEAT / Bilpriser.dk
Ibiza med commonrail
SEAT introducerer netop nu commonrail-teknologien i Ibiza-modellen, resultatet er den mest harmoniske SEAT Ibiza til dato, mener importøren. Den introduceres fra 179.900 kr. inklusiv klimaanlæg, en besparelse på 20.000 kr.

Færre heste - mere power
Den nye motor afløser den velkendte 1,9 TDI motor med 90 og 105 hk og skønt man går ned i størrelse og hestekræfter, vil dette ikke kunne mærkes på den nye 1,6 TDI-motor. Hermed følger SEAT Volkswagen-koncernens downsizing-filosofi, hvor man bl.a. ved hjælp af vægtreduktion i motoren og optimeret teknologi formår at skabe dynamiske og ikke mindst mere miljøvenlige biler. Den nye SEAT Ibiza 1,6 TDI klarer således øvelsen 0-100 km/t på blot 12 sek.(5-dørs) og en topfart på 177 km/t (12 sek. og 176 km/t for 1,9 TDI 105 hk).
1,6-liters motoren kommer også i anvendelse i VW Golf og Škoda Octavia, erfarer Bilpriser.dk.

CO2-udslip på kun 109 g pr. km
Med den nye commonrail-motor når SEAT Ibiza ned på et CO2-udslip på blot 109 g/km og en brændstoføkonomi på hele 23,8 km pr. liter brændstof, vel og mærke uden at give køb på køreglæden - tværtimod er indførelsen af common-rail-teknologien et klart fremskridt for det spanske mærke med de tyske gener. Med den nye 90 hk TDI-motor introducerer SEAT en forbedret Ibiza hvad angår såvel støjniveau som forbrug og CO2-udledning.
Skiftet til common-rail-teknologien er et klart kvalitetsspring for SEAT Ibiza, der vil give ejeren en klart forbedret køreoplevelse.

Leveres i alle tre udstyrsversioner, Reference, Style og Sport

Ibiza 1,6 90 hk TDI vil blive tilbudt I alle tre udstyrsvarianter fra SEAT: Reference, Style og Sport. Således vil sikkerhedsudstyret i indgangsmodellen Reference, som standard bl.a. have ABS, ESP, 6- airbags, og Hill Hold Assist. Naturligvis vil der også være ISO-fix til børnesæderne. Komfortudstyret i Reference er også omfattende og indeholder bl.a. fjernbetjent centrallås, elruder foran, højdejusterbart førersæde, 15" stålfælge samt mulighed for deaktivering af passagerairbag.

Formidabel introduktionspris
SEAT fejrer introduktionen af common-rail-teknologien med en meget fordelagtig introduktionspris: De første 100 solgte Ibiza 1,6 TDI (5-dørs) i Reference udstyrsniveau, vil blive tilbudt til 179.900 kr., og for at gøre festen ekstra munter, har SEAT valgt at give kunderne aircondition med i prisen. Den samlede introduktionsbesparelse på den nye Ibiza 1,6 TDI bliver således over 20.000 kr. i forhold til sin forgænger.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.