• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. august 2009 - Opel

Ny Zafira ecoFLEX

En Opel Zafira ecoFLEX kører 19,2 km/l.

Zafira 1,7 CDTI ecoFLEX kører op til 19,2 km/l ved blandet kørsel. Zafira 1,7 CDTI ecoFLEX kører op til 19,2 km/l ved blandet kørsel.

Opel
Ny Zafira ecoFLEX
Opel sendte tidligere på året en specialversion af Corsa på gaden for at markere 110 års bilproduktion. Nu følger lignende tilbud på Astra og Zafira, der får ekstraudstyr for op til 26.000 kr. uden merpris. Den ene er en Zafira ecoFLEX, der i en 1,7-liters dieseludgave kører hele 19,2 km/l, næsten tre km længere end den almindelige dieseludgave med 1,9-liters motor. Desværre er prisen lidt høj, nemlig 366.900 kr. Og motoren er ikke kendt for at være den kvikkeste.

Meget udstyr i fødselsdagsudgaven Edition 110
Edition 110 er navnet på fødselsdagsversioner af Astra og Zafira, der som det er tilfældet med Corsa tidligere på året, markerer 110 års bilproduktion på fabrikken i Rüsselsheim.  Tilbuddet omfatter 5 dørs og stationcar versioner af Astra, og fødselsdagspakken indeholder semi-automatisk aircondition, el-betjente sideruder bag, tågeforlygter, fartpilot, armlæn foran og sort tagræling til montering af bagage på taget på Astra Wagon. Det er en besparelse på mellem 22.000 og 25.000 kr. Billigste Astra med dette udstyr er Edition 110 med 5 døre og 1,6 liters benzinmotor på 115 hk til 240.800 kr.

Udstyr for 26.000 kr. i Zafira
På den syv personers Zafira får man semi-automatisk aircondition, radio CD30 med 7 højttalere og AUX-indgang, regnsensor og lysfølsomt bakspejl, nedfældeligt passagerforsæde, fartpilot, armlæn foran og sort tagræling. Udstyret har en værdi af 26.000 kr., og billigste version med dette udstyr er Edition 110 med 1,6 liters benzinmotor på 115 hk, der koster 294.400 kr.
Fødselsdagstilbuddet omfatter både versioner med benzin- og dieselmotorer - herunder de brændstofbesparende ecoFLEX-versioner, der har et forbrug opgjort efter EU-normen på 22,2 km/l for Astra og 19,2 km/l for Zafira.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.