• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. september 2009 - Lynx

Elbilen Lynx klar til salg

Den danske elbil Lynx vil kunne købes i oktober, siger skaberne.

Den danske elbil Lynx Gt skal iflg. hjemmesiden koste fra 633.000-857.000 kr. Den danske elbil Lynx Gt skal iflg. hjemmesiden koste fra 633.000-857.000 kr.

Lynx / Bilpriser.dk
Lynx billigere end Tesla
Konkurrencen om at komme først på elbilmarkedet er intens. Efter meldingen fra amerikanske Tesla om, at Tesla Roadster kan købes og leases i oktober, har skaberne af den danske elbil Lynx - iværksætterne Lars Munksø og Brian Hoehl - nu meddelt, at deres elektriske sportsvogn Lynx GT også er klar til salg i oktober. Den skal koste fra 633.000 kr., mens Tesla Roadster koster 950.000 kr. Der kommer kun 20-25 GT'ere til salg, da Lynx GT er bygget på en Lotus-bund og et Opel GT-karosseri. Og 20-25 er, hvad der kan skaffes, siger den ene af indehaverne Brian Hoehl til Bilpriser.dk.

Mellemklassebil er undervejs
"Men vi er i gang med at lave en mellemklassebil i større skala, der skal præsenteres ved klimatopmødet i København i december. GT'eren er mere lavet for at vise, hvad vi kan", siger han.
"Mellemklassemodellen, der kommer næste år, vil koste 300.000-400.000 kr., alt efter batteripakke. Hvis man vælger en batteripakke til 150 kilometers kørsel får man en bil til en pris, der kan konkurrere med benzinbiler. Men det er klart, den vil være en bil nummer 2. Det er jo ikke en, man kan køre til alperne i", tilføjer han.


Verdens mest kraftfulde elektriske bil er Skandinavisk
Lynx-sportsvognen så første gang dagens lys ved Copenhagen Historiske Grand Prix den 2. August 2009, som en del af C02 Race. Lynx’en blev kørt af Jan Magnussen i et opvisningsløb.
Lynx’en performer med sine dansk udviklede batterier og motorer, med forbavsende kræfter. Hele 900 lydløse hestekræfter står til rådighed i full race mode. Når der ikke er trykket på racer-knappen, er der 200 hk til rådighed.  Lynx’en sætter således elbiler i et helt nyt perspektiv.

Patenteret batteridesign
Udviklingsteamet som står bag Lynx, Lars Munksø og Brian Hoehl har en lang historik med elektriske køretøjer. Munksø and Hoehl var angiveligt de første til at introducere et ægte lithium polymer-batteri specielt udviklet til elkøretøjer funderet i et patenteret celledesign og batteri-managementsystem, som tåler ekstrem hurtig af og påladning.
Lynxen kan køre mellem 150 km to 350 km per opladning afhængigt af batteripakke og køremåde.
Priserne er lavere end Teslas. En Lynx GT 16 med 16 kWh-batteripakke koster ifølge hjemmesiden 633.000 afgiftsfrie kroner. Lynx GT 32 koster 862.500 kr. Deres motorisering kan man ikke læse om.

900 kh fra to elmotorer i Extreme-model
Til gengæld har Lynx frigivet disse oplysninger på en Lynx Extreme, hvis pris hjemmesiden ikke fortæller noget om:

2 x 450 hk = 900 hk i race mode (Lynx dobbeltmotor-system).
Topfart: 200 km/h (begrænset).
Acceleration 0 -100k m/h: Under 3 sekunder.
Vægt: 850 kg
Rækkevidde: 150-350 km
Strømstyrke: 400 Volt
Batterikapacitet: Mange valgmuligheder.
Opladningstid: Afhængig af batteripakkens størrelse. Bilen kommer med egen oplader. Hurtigopladning er mulig med den offentlige lader Strömpil. Der har i pressen været forlydender om en næsten fuld opladning på 20 minutter. Men der er ingen oplysninger om, hvorvidt der er lavet aftaler med tankstationer om disse opladere.

Lynx’en er I handelen fra oktober 2009, lover Brian Hoehl.

Link: www.lynxcars.com

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.