• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. september 2009 - Ford

Tvillinge-C-MAX

Ny Ford C-MAX bliver mere sikker, økonomisk, velkørende og komfortabel.

Ford C-Max kommer med skydedør. Ford C-Max kommer med skydedør.

Ford
Tvillinger!
Ford præsenterede ikke én, men to nye C-MAX på Frankfurt Motorshow. En kompakt variant med 5 sæder og en C-MAX Grand med 7 sæder og skydedøre.
Med præsentation af den helt nye Ford C-MAX på Frankfurt Motorshow, har Ford lagt nye lag på begrebet Multi Acticity Vehicle (MAV). Den kompakte familiebil skal ikke blot være praktisk og sikker, den skal også se godt ud, køre bedre end MAV-begrebet antyder og være skånsom overfor såvel pengepung som miljø.

7-personers model med skydedøre
Den nye C-MAX, som er realiseringen af stilstudiet iosis MAX fra 2009 vil, som noget nyt, blive tilbudt i to forskellige versioner: En kompakt version med fem sæder og den længere Grand-version med skydedøre og syv sæder.
C-MAX byder på en række nye funktioner og teknologier, som alle bidrager til øget komfort og bedre sikkerhed, ligesom den nye benzin-motor med EcoBoost-teknologi ifølge importøren sætter helt nye standarder for ydelse, drifts-økonomi og miljøhensyn.
Den nye C-MAX, som forventes introduceret i Danmark mod slutningen af næste år, vil både komme med den nye EcoBoost benzinmotor med 150-180 hk og Fords velkendte TDCi diesel-motor.

Indbygget "blind spot detection"
Takket være de nyudviklede foldesæder, er kabine-layoutet meget fleksibelt i begge modeller. C-Max kan både anvendes til familie- og varetransport, ligesom der er taget højde for nemme adgangsforhold ved blandet anvendelse.
Andre teknologiske nyskabelser er semi-automatisk parallel-parkering, ’blind spot detection’, sele-alarmer på bagsæderne, børnelåse-system og el-betjent bagklap.
I lighed med andre Ford-modeller, byder den nye C-MAX på mulighed for fuldt integreret telefoni og navigation via egen smartphone. Det sker ved hjælp af det helt nye Ford Mobile Navigation System, som er kompatibelt med teknologien i smartphones. Den trådløse Bluetooth-teknologi giver ikke blot mulighed for håndfri kommunikation under kørsel, løsningen giver også adgang til et komplet og præcist GPS-system, der afvikles via bilens højttalere og på en skærm, centralt placeret i instrumentpanelet.

C-MAX er den første model fra Fords C-segment, der er udviklet under Fords globale udviklingsprogram, og den introduceres også senere i Nordamerika. Ford forventer at sælge op imod to millioner C-MAX’er om året fra 2010 og i de følgende år.

Læs mere om Fords Ecoboost-motorer her: www.bilpriser.dk/news.do

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.