• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. oktober 2009 - Better Place

Elbiler i Middelfart

Middelfart indgår som første fynske by samarbejde med Better Place.

Ladestandere fra Better Place - snart kan de ses i Middelfart. Ladestandere fra Better Place - snart kan de ses i Middelfart.

Better Place / Middelfart Kommune
Infrastruktur til elbiler
Middelfart Kommune indgår nu, som den første kommune på Fyn, en samarbejdsaftale med Better Place om udvikling af en infrastruktur for elbiler. Aftalen er led i kommunens grønne vækststrategi og i bestræbelserne på at nedbringe kommunens CO2-udledning. Håbet er, at kommunens eksempel vil inspirere borgerne til selv at skifte til elbil.
Middelfart, den 1. oktober 2009 - Better Place og Middelfart Kommune har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om udvikling af en infrastruktur for elbiler i Middelfart Kommune i form af opstilling af infrastruktur til opladning af elbiler. Infrastrukturen ventes opført frem mod 2012.

Ønsker grøn erhvervsvækst
”Middelfart Kommune har et ansvar i forbindelse med beskyttelsen af vores klima og ønsker samtidig at bidrage til udviklingen af grøn erhvervsvækst. Det glæder mig derfor, at vi nu kan indlede et samarbejde med Better Place, så udviklingen omkring elbiler kan styrkes i Danmark og ikke mindst i Middelfart Kommune - alt sammen til glæde for vores klima,” siger Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart Kommune.

Den kommunale bilpark skal være mere elektrisk

Tanken er, at kommunens egen bilpark skal skiftes ud med elbiler på de områder, hvor det er muligt. Håbet er, at kommunen ved at gå forrest og skabe de bedste rammer for elbiler, også vil inspirere borgerne til selv at skifte til elbiler.

Stor interesse fra mange kommuner
”Vi er glade for og stolte over, at Middelfart Kommune bliver den første kommune på Fyn, hvor Better Place etablerer en infrastruktur til elbiler. Vi oplever en meget stor interesse fra kommuner, der deler Middelfart Kommunes fremsyn, og vi forventer derfor, at vi snart kan følge op med lignende aftaler mange andre steder i landet,” siger Jens Moberg, CEO i Better Place Denmark.

Hurtig opsætning af ladestandere
Aftalen betyder, at Middelfart Kommune og Better Place vil samarbejde om en model for hurtig udrulning af en infrastruktur til ladning af elbiler i kommunen. Modellen kan bl.a. indeholde følgende elementer:
Kortlægning af netværk for ladestandere med henblik på optimering af infrastrukturens værdi for bilisterne og for miljøet.
Sikring af, at opsætning af ladestandere bliver tænkt med, allerede når der indhentes tilladelse til nyopførelser og udbygning af offentlige bygninger, offentlige parkeringshuse m.m.

Relaterede artikler
Renault Fluence på el
Avis vil udleje elbiler
Elbil fra Peugeot i 2010
Fore! Volvo på banen

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.