• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. oktober 2009 - Dansk Camping Union

Superb campingtrækker

Skoda Superb blev Årets campingtrækker 2010.

Skoda Superb er Årets campingtrækker 2010. Skoda Superb er Årets campingtrækker 2010.

DCU.dk
Superb er bedst
Det blev tjekkisk-tyske Skoda Superb 2,0 i dieseludgaven, der fredag blev kåret som ”Årets campingtrækker 2010”. I alt syv biler kandiderede til den eftertragtede pris, men efter to dage på landevej og motorbane med forhindringer, opnåede den ny, opdaterede Skoda flest point. Det skriver dcu.dk.

Næsten enigt dommerpanel
Det er forbrugerorganisationen Dansk Camping Union, der står bag Skandinaviens eneste kåring af biler, velegnet til campingbrug.
Et næsten enigt dommerpanel, bestående af tre af landets førende motorjournalister, samt en politiassistent og Dansk Camping Unions tekniske chef, afgav under voteringen sejren til Skoda, skarpt forfulgt af VW Golf og Subaru Forrester.
De øvrige kandidater var Nissan X-Trail, Mazda 3, Opel Insignia, Peugeot 407 og Toyota Avensis.

Subaru faldt igennem pga. pris

En enkelt dommer havde givet Subaru’en topkarakter. Men det samlede dommerpanel skal både se på egnethed, pris, samt design og udstyr, og her faldt den japanske nichebil igennem med sine næsten 500.000 kr. på hvide plader.
I sin begrundelse for valget af Skodas luksusmodel, gav dommerpanelets formand, journalist Jørli Petersen fra Ekstra Bladet og Camping-Fritid udtryk for at Skoda Superb repræsenterer en perfekt kombination af motor og gear.
"Det er samtidig en særdeles rummelig bil som ligger lige stabilt med såvel fuld opbakning som uden last overhovedet," sagde han ifølge dcu.dk.
"Desuden er gearingen den samme geniale konstruktion som på VWs øvrige biler – minus Audi. Gearet er bygget op som en traditionelt gearkasse, som sørger for at koble ud, nøjagtig på det tidspunkt der passer til vægt og kørsel. Man mærker knapt nok gearskiftet under kørsel med campingvogn eller varer."

Fås fra 295.000 kroner

Man kan få en Skoda Superb 1,4 TSI med 125 heste til 295.000 kr. Den vindende bil koster lige omkring 500.000 kr. og er dermed ikke i klassens billigste ende. Alligevel får man stadig meget bil for pengene med en Skoda, konkluderede DCUs informationschef Jørgen W. Fröhlich under overrækkelsen af pokal og blomster til Skodas fremmødte repræsentant, Peter Lorentzen. Og man kan få en 2.0 diesel fra omkring 400.000 kr.
Der er masser af ekstraudstyr til denne 2,0 TDI 170 DSG-udgave med fem gear. Den er naturligvis forhjulstrukken og skyder sine 220 km/t. Den når 100 km/t på kun ni sekunder i denne turbo-diesel model.
I løbet af foråret kommer den desuden i en stationcar-udgave.

Påhængsvægt på 1.800 kg
Til campingbrug angives en påhængsvægt på 1800 kg. Den må have en 2,5 meter vogn på krogen. Totalvægten er 2135 kg. og brændstofforbruget angives til 16,4 km/l ifølge ECE-normen. Den er naturligvis udstyret med partikelfilter.
Topmodellen af Superb har Rigspolitiets færdselsafdeling netop indkøbt til deres flåde af patruljevogne. Her er der taler om en 3 liters V6-udgave, der skyder en væsentlig højere fart og son accelererer næsten dobbelt så hurtigt.

Det gik hedt til indimellem på Køreteknisk anlæg i Tune, men uden at der i år skete totalskader på de deltagende campingvogne. På DK4 vil kanalens rejseredaktør, Anne-Vibeke Isaksen om kørt tid bringe de filmede indslag fra begivenheden. Vejbanen var til tider våd og kold, og var efter deltagernes opfattelse ideel til test af de implicerede vogntog.

Relaterede artikler
Campinganalysen 2009
Cool camping
Ny campingtrækker billigst

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.