• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. november 2009 - Fleet Europe

Kørselsafgift i Holland

Fra 2012 til 2018 vil der gradvist blive indført kørselsafgifter i Holland.

De hollandske bilister skal fra 2012 til at betale kørselsafgifter. De hollandske bilister skal fra 2012 til at betale kørselsafgifter.

Fleet Europe / Bilpriser.dk
Kørselsafgifter fra 2012
Holland tager nu springet og indfører kørselsafgifter fra 2012. Til gengæld afvikles skatten på bilkøb samt de eksisterende vejskatter. Når kørselsafgifterne er fuldt indført i 2018, vil de hollandske bilister skulle betale 50 kr. i gennemsnit for 100 km. I myldretiden bliver det dyrest.
Udlændinge skal først betale kørselsafgift fra 2018, skriver FleetEurope.com.

Vil halvere antallet af trafikpropper
Hvordan det rent teknisk skal kunne lade sig gøre, melder historien ikke noget om. Men de hollandske bilister vil formentlig skulle installere en slags GPS-afregnere i deres biler. Ifølge den hollandske trafikminister vil det ny system føre til et fald i antallet af trafikpropper på 58 pct. Den hollandske bilbranche hilser den ny lov velkommen og forventer et fald i bilernes CO2-udledning på ca. 10 pct. Bilerne udleder ca. 10 pct. af den samlede mængde CO2, så samlet set er det et fald på én pct.

Tilsvarende planer i Danmark
Den danske regering har netop udsat et lovforslag om omlægning af registreringsafgifterne til efteråret 2010. Også i Danmark skal der fra 2015 løbende indføres kørselsafgifter, mens registreringsafgiften løbende skal nedtrappes frem til 2022, har regeringen tidligere meldt ud. Hvis man således køber en bil med fuld afgift i 2014, har man kun 8 år til at afskrive registreringsafgiften i. Normalt kan man afskrive bilens værdi samt registreringsafgiften over bilens levetid, som i Danmark i gennemsnit er ca. 16 år. Så hvis Folketinget vedtager en "hollandsk" model, vil privatleasing opleve et kæmpe-boom, vurderer Bilpriser.dk. Ved privatleasing risikerer man ikke at forudbetale et stort beløb i registreringsafgift til staten, som man ikke når at afskrive.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.