• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. december 2009 - Alfa Romeo

Ny Alfa Romeo Guiletta

Alfa Romeo Guiletta skal afløse 147'eren.

Alfa Romeo Guiletta skal afløse Alfa 147. Alfa Romeo Guiletta skal afløse Alfa 147.

Alfa Romeo
Ny Alfa Romeo Giulietta
Så er sløret løftet for de første billeder af den nye og længe ventede Alfa Romeo Giulietta, afløseren for Alfa 147. Den er resultatet af Alfa Romeos nye designmæssige og teknologiske linje, som blev indledt med Alfa 8C Competizione, videreført med den populære Alfa MiTo og nu til den nye og smukke mellemklassebil Alfa Romeo Giulietta, der i høj grad viser Alfa Romeos særlige sans for at designe biler.

Afløser for Alfa 147
Alfa Romeo kan nu præsentere os for den længe ventede afløser til Alfa 147. Den kommer til at hedde Giulietta som en hyldest til en af Alfa Romeos mest berømte og elskede biler gennem tiden. Den oprindelige Giulietta fra 1950’erne gik i blodet på generationer af bilentusiaster og var for alvor med til at give Alfa Romeo den særstatus i bilverdenen, som mærket har i dag.

Til krævende bilister
Den nye Alfa Romeo Giulietta appellerer til de bilkøbere, der ønsker sig det absolut bedste af deres bil.  Både hvad angår design, ydeevne, vejgreb, komfort og de nyeste teknologiske løsninger til optimering af kørslen og køreglæden. Indvendigt har Alfa Romeo kælet minutiøst for detaljerne med en høj kvalitet i de anvendte materialer. Det giver kabinen et eksklusivt udtryk af italiensk stil á la den, der kendetegner interiøret i den unikke Alfa 8C Competizione.

Guiletta er præget af adræthed og dynamik
Som billederne afslører, har Centro Stile Alfa Romeo skabt en bil, der udstråler den adræthed og dynamik, som karakteriserer en rigtig sportsvogn. De coupéformede sideruder og de skjulte håndtag på bagdørene fremhæver det strømlinede og sportslige design. Samtidig rummer bilen den tyngde og soliditet, der medvirker til et godt vejgreb og bidrager til en høj komfort.

Sportlig model får hele 235 hk
Bilen er siden Alfa 147 vokset i både længden og bredden og måler nu 4,35 meter i længden, 1,80 meter i bredden og 1,46 meter i højden. Der vil indledningsvis være mulighed for at vælge mellem fem turbomotorer, tre benzinudgaver og to diesel: En 1.4 TB med 120 hk, en 1.4 MultiAir med 170 hk, en 1.6 JTDm med 105 hk og en 2.0 JTDm med 170 hk. Senere følger en 1750 TBI med hele 235 hk. Det miljøvenlige Start&Stop-system er standard i samtlige modeller.

Den nye Alfa Romeo Giulietta vil blive præsenteret for første gang på den kommende biludstilling i Genève til marts. Den forventes introduceret i Danmark til juni.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.