• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. december 2009 - Ford

Ny Ford Galaxy og S-Max

Mere luksus og nye, stærke motorer i Ford Galaxy og Ford S-Max.

Den faceliftede Ford Galaxy (og S-Max) kommer i begyndelsen af 2010. Den faceliftede Ford Galaxy (og S-Max) kommer i begyndelsen af 2010.

Ford
Ny S-Max og Galaxy

Ford Europa afslører nye versioner af S-MAX og Galaxy på Bruxelles Motorshow 2010 den 13. januar. Med et friskt design og den seneste udvikling af Fords kinetic design, præsenteres de med nye interiør materialer og funktioner samt en række af nye og mere effektive motorer og et væld af førende teknologier, fokuseret på sikkerhed og komfort.
S-MAX og Galaxy modellerne kick-starter et travlt år, med mange nye produktlanceringer for Ford i Europa. Endnu vigtigere er præsentationen af en række nye og innovative teknologier og funktioner, som Ford vil lancere hen over året, og som vil skubbe til opfattelsen af, hvordan det føles at sidde og kører i en Ford.

Frisk nyt udseende og en mere luksuriøs appel
"Vi har givet begge modeller et friskt, nyt udseende og en mere luksuriøs appel. Men det er under huden, at de største ændringer er foretaget." sagde John Fleming, Executive Vice President og Chairman & CEO, Ford Europa.
"S-MAX og Galaxy er de første europæiske Ford-modeller, der drager fordel af vores globale EcoBoost turbo benzinmotor-familie, med direkte indsprøjtning, som leverer bedre præstationer fra en mindre motor kombineret med en imponerende brændstofsøkonomi og lavere CO2-emissioner. - Og det er kun begyndelsen af S-MAX- og Galaxy-historien.

Første Ford-biler med højeffektive 2.0-liter EcoBoost-motorer
De er de første biler med Fords helt nye, højeffektive 2,0-liters EcoBoost benzin-motorer, med 203 HK (149 kW), der slutter sig til en væsentlig forbedret 2,0-liters Duratorq TDCi dieselmotor med 140 HK (103 kW), plus en ny 163 HK (120 kW) variant. Desuden er Ford Powershift gearkasse med dobbeltkobling tilgængelig for første gang i Fords C/D segment. Det vil samtidig være standardudstyr på versioner med EcoBoost benzinmotor og frivilligt tilvalg på begge Duratorq dieselmotorer.
En række - for Ford - nye funktioner introduceres på S-MAX og Galaxy som "Blind Spot Information System" (BLIS ®) og ny elektrisk børnesikring i bagdørene.

Iøjnefaldende design
Med den nye S-MAX og Galaxy har Fords designteam opnået en betydelig forandring, for at gøre hver model individuel og udtryksfuld med kinetic design styling.
Siden lanceringen i 2006 har S-MAX hurtigt etableret sig som en bil uden ligemænd - en sporty, luksuriøs og veludstyret crossover, der levere alle fordelene ved en MPV, men uden at der går skår i design, stil eller køreglæde.
Den nye model fastholder denne tradition, og er blevet eftertænksomt opdateret med væsentlige detaljeændringer i det ydre - herunder en skulpturelt designet motorhjelm og helt nyt front-udtryk, der understreges af de dristigste grafiske elementer, ved den trapezformede grill.
Set fra siden, er S-MAX let genkendelig, og nu med kromliste, der indrammer hele vinduesprofilen og understreger bilens slanke og sporty linier.

Som at rejse på 1. klasse
Den nye Galaxy har også fået en redesignet front, der understreger fornemmelsen af "at rejse på 1. klasse". Sammen med en række væsentlige andre detaljer, styrkes rollen som Fords luksuriøse full-size 7-sæders MPV.
En ny og mere skulpturel motorhjelm, kombineret med Galaxys nye frontdesign - der omfatter en dristigere og lavere trapezformet grill med krombarer og nydesignede tågelygter, understreger Fords 'kinetic design' linier.

Mere luksus indeni

Som med det reviderede eksteriør design, er opmærksomheden på detaljer og høj kvalitet nøgleord for udførelsen af det nye interiør, for begge modeller. Omhyggeligt afbalancerede nye farver og materialer, giver en luksuriøs og dynamisk følelse, som differentierer hver enkelt models personlighed, for at imødekomme kundernes smag og behov.
Begge modeller vil have Ford Fold-Flat-System som standard til anden - og hvis monteret - tredje sæderække.

Nyt musiksystem med otte-kanals forstærker og 265 W

Musikelskere vil nyde den nye mulighed for Premium Sound System i Galaxy og S-MAX, der er bygget op omkring en otte-kanals forstærker med en samlet effekt på 265 Watt, og med et opgraderet højttalersystem.
Ydermere er der monteret center-højttalere i midten af instrumentpanelet og en stor sub-woofer under venstre forsæde.

Præstation og økonomi: EcoBoost SCTi, Duratorq TDCi og Powershift
Fords nye S-MAX og Galaxy tilbyder et bredt udvalg af de senest udviklede Ford teknologier, der tilbyder en stærk kombination af forbedret brændstoføkonomi og lavere emissioner, uden at ofre Fords berømte køreglæde.
Disse er de første modeller, der tilbyder den helt ny 2,0-liters EcoBoost SCTi motor, der varsler en ny æra i Fords udvikling af benzinmotorer. I en let aluminium-konstruktion med den nyeste generation af direkte indsprøjtningssystem, under højt tryk samt turbolader og variabel styring af knastakslerne, har 2,0-liters EcoBoost SCTi et avanceret forbrændingssystem, som resulterer i et helt nyt niveau af præstation og brændstoføkonomi til benzinmotorer i denne klasse.

Stærk motor med stort drejningsmoment

Den 2,0-liters EcoBoost SCTi motor har en maksimal ydelse på 203 HK (149kW) ved 5.500 omdr/min., kombineret med et maksimalt drejningsmoment på 320 Nm ved overboost. Med denne nye drivlinie, opnår S-MAX 0-100 km/t på 8,5 sekunder (8,8 sekunder for Galaxy) og en tophastighed på 221 km/t og 217 km/t for Galaxy.
Selv med denne ydelse, er brændstoføkonomi og CO2-emissioner fra de nye motorer forbedret betydeligt. Sammenlignet med den tidligere 161 HK 2,3-liters aut. motor er CO2-udledningen reduceret med 19 % til 189 g/km, selv om den nye 2,0-liters SCTi motor har over 25 % mere motorkraft. Dette viser sig i et kombineret brændstofforbrug på kun 12,3 km/l.

Tre dieselmotorer med hhv. 115, 140 og 163 hk
Samtidig har Ford optimeret diesel-udbuddet til S-MAX og Galaxy. Den opgraderede 2,0-liters Ford Duratorq TDCi motor, er forberedt til Euro stage V emissionskrav og kan for første gang fås i tre versioner - 115, 140 og 163 HK.
Den effektive Ford Powershift dobbeltkobling gearkasse, er det perfekte match til både den nye EcoBoost benzinmotor og common rail dieselmotorerne. Ford Powershift er standard på den nye EcoBoost SCTi motor og en valgfri mulighed på 140 og 163 HK versionerne af 2,0-liters Duratorq TDCi.

Nye funktioner for øget sikkerhed og komfort
Den nye S-MAX og Galaxy er konstrueret og udviklet, til at tilbyde kunderne en luksuriøs rejseoplevelse. For at opnå dette, er en vifte af funktioner i de tidligere modeller, blevet opdateret og udvidet, for endnu større sikkerhed og komfort.
Den nye S-MAX og Galaxy er Ford Europas første modeller, der tilbyder den nye "Blind Spot Information System" (BLIS ®). Denne radar-baserede facilitet giver chaufføren et forbedret overblik, idet systemet varsler om biler i førerens blinde vinkel. Også den nye fartpilot med justerbar hastighedsbegrænsning (ASLD), er designet for at hjælpe føreren med, ikke at overstige den indtastede hastighedsbegrænsning. Dette er endnu en feature, der første gang ses på Ford modeller i Europa.
En anden ny funktion, der bidrage til oplevelsen af "at rejse på første klasse" er Premium Sound System, som kan bestilles til både S-MAX og Galaxy med High-Nav eller Sony audio system. DAB-radio er også muligt.
Andre teknologier, der allerede ses på andre Ford-modeller, er nu for første gang også tilgængelige på S-MAX og Galaxy. Disse teknologier omfatter bakkamera, nøglefri døre og det prisbelønnede Ford EasyFuel System (brændstofpåfyldning uden tankdæksel).

Fleksibel produktion
Som med de tidligere modeller, deler den nye S-MAX og Galaxy samlebånd med den nye Mondeo på Ford Europas Genk fabrik i Belgien.
En meget avanceret og fleksibel produktionsproces, giver Ford mulighed for at justere på rækkefølgen og de producerede mængder af forskellige modeller inden for C/D segmentet. Dette sikrer, at Ford kan reagere hurtigt på ændringer i kundernes efterspørgsel.
Der er bygget mere end 12 millioner biler på Genk fabrikken siden åbningen i 1964. Den belgiske fabrik er en af de mest moderne bilfabrikker i Europa, og en hjørnesten i Ford Europas Lean Manufacturing strategi.
I øjeblikket beskæftiger Ford omkring 5.000 medarbejdere på fabrikken

Yderligere oplysninger om de nye Ford S-MAX og Galaxy modeller bliver offentliggjort omkring lanceringen, i begyndelsen af 2010.

Note: De nævnte brændstoføkonomiske tal er baseret på European Fuel Economy EU-direktiv 80/1268/EEC og vil afvige fra brændstoføkonomiske resultater i andre dele af verden

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.