• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. december 2009 - Volvo

Kvindernes bilvalg

Volvo, der skal sælges til kinesiske Geely, leverer årets kvindebil, XC60.

Volvo XC60 løb af med sejren, da årets familiebil skulle kåres af en gruppe kvindelige motorjournalister Volvo XC60 løb af med sejren, da årets familiebil skulle kåres af en gruppe kvindelige motorjournalister

Volvo 
Volvo XC60 årets familiebil
Under titlen Women's World Car of the Year har en gruppe kvindelige motorjournalister for første gang nogensinde givet deres bud på, hvilke biler der med kvindeøjne er bedst. I kategorien "Family Car of the Year" blev Volvo XC60 det foretrukne valg. Nyheden kommer samtidig med nyheden om, at Ford og kinesiske Geely er blevet enige om, at kineserne køber Volvos personvognsdivision i 2. kvartal af 2010. Salget bekræftes i en pressemeddelelse fra Ford lillejuleaften.

Volvo XC60 i konkurrence med 20 andre biler
Alt i alt konkurrerede 21 biler i fire kategorier, da de otte kvindelige motorjournalister fra syv forskellige lande stemte på deres yndlingsbiler.
"Det er selvfølgelig enormt tilfredsstillende, at kvinder sætter pris på Volvo XC60, og at vores produkt lever op til deres krav. Med XC60 føler vi, det er lykkedes os at skabe en bil, som appellerer til mange forskellige kundegrupper," siger Johan Rasmusson, produktchef for Volvo XC60 og XC90 hos Volvo Cars.

Test af 21 udvalgte biler
Over en periode har otte kvindelige motorjournalister fra Storbritannien, USA, Canada, Sydafrika, Indien, Australien og New Zealand testet 21 udvalgte biler. Konkurrencen er startet i et forsøg på at lære verdens bilproducenter om de særlige krav, der stilles af kvindelige kunder.
"Vi ledte længe, inden vi fandt et hold af kvindelige motorjournalister, der var kvalificerede til at deltage. Det var ingen let opgave, for der er ikke mange kvindelige motorjournalister," forklarer Sandy Myhre, der kommer fra New Zealand og er formand for juryen.
Vinderne i de fire kategorier blev for nylig præsenteret i London. Volvo XC60 blev bedst i kategorien "Family Car of the Year". Konkurrencens samlede vinder blev Jaguar XF.

Børneegnethed var vigtig for kvinderne
Bilerne blev vurderet på en lang række kriterier, der var opridset på en "kvindernes indkøbsliste". Heriblandt bilernes opbevaringsplads, om de var velegnede til børn, deres æstetiske appeal - dvs. designet - og køreglæden.
Først derefter blev acceleration og drejningsmoment vurderet og var altså ikke blandt de højest prioriterede egenskaber. Klimaegenskaberne var en anden faktor. Et af de mere ualmindelige kriterier var bilernes sex appeal, som dog ikke fik nogen stor indflydelse på slutresultatet.
Afstemningen og konkurrencen blev overvåget af Paul McCormick fra det verdensomspændende revisionsfirma Grant Thornton.

Sex appeal scorede lavt
"Jeg havde regnet med, at kvinder ville lægge mere vægt på egenskaber som værdi for pengene og, hvor børneegnede bilerne var. I takt med at stemmerne begyndte at løbe ind, stod det klart, at faktorer som sex appeal og klimaegenskaber blev vurderet mere kritisk og scorede relativt lavt sammenlignet med visse andre kategorier," siger Paul McCormick.
For at kvalificere sig til årets konkurrence skulle bilerne have været på markedet i mindst ti lande verden over og til salg i perioden september 2009 til september 2009. 
"Det mest spændende for kvinderne i juryen er, at vi for første gang nogensinde har haft mulighed for at give udtryk for hvilke biler, der imponerer os," slutter Sandy Myhre.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.