• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. februar 2010 - PSA og BMW

Ny motor fra PSA og BMW

Peugeot, Citroën og BMW vil samarbejde om ny 4-cylindret Euro 6-benzinmotor.

Peugeot 207-modellen med benzinmotor på 120 hk deler motor med BMW-Mini. Peugeot 207-modellen med benzinmotor på 120 hk deler motor med BMW-Mini.

PSA / BMW
Motor-samarbejde
BMW Group og PSA Peugeot Citroën, der i forvejen samarbejder på motorområdet, har underskrevet en aftale om udvikling af en 4-cylindret benzinmotor.
Bestyrelsesformand for BMW AG, Norbert Reithofer og bestyrelsesformand for PSA Peugeot Citroën, Phillipe Varin har underskrevet en samarbejdsaftale, hvori de to selskaber bekræfter, at de er blevet enige om at udvikle næste generation af den fælles 4-cylindermotor, der i øjeblikket findes i flere Mini-, Peugeot- og Citroën-modeller. Den ny 4-cylindermotor vil leve op til de fremtidige Euro 6-normer.

Vil måske udvide samarbejdet til andre felter

Partnerne har desuden bekræftet, at man vil undersøge andre mulige samarbejdsområder for at udnytte synergi i udvikling, produktion og fremskaffelse af udvalgte komponenter.
"Vi har altid haft en succesfuldt samarbejde med vores partnere og det gælder især PSA. Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med udvikling af motorer og ser på muligheder for yderligere samarbejde", fortæller Reithofer.

Har allerede produceret 1,3 millioner motorer sammen
"Denne nye aftale med BMW bekræfter, at samarbejdet mellem de to selskaber har været særdeles frugtbart - der er produceret mere en 1.3 millioner motorer siden 2006. Jeg er overbevist om, at den næste generation af motorer fra dette samarbejde vil opnå samme succes som den nuværende generation", slutter Phillipe Varin.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.