• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. marts 2010 - Erhvervsbladet

Fuptyverier af luksusbiler

Fra 2008 til 2009 steg tyverierne af store luksus-benzinslugere med 85 pct.

Porsche Cayenne er en af de bilmodeller, der forsvinder i Polen. Porsche Cayenne er en af de bilmodeller, der forsvinder i Polen.

Erhvervsbladet.dk
Desperate bilejere
Desperate bilejere begår forsikringssvindel for at slippe af med deres dyre SUV'ere. Kostbare, benzinslugende biler har på grund af finanskrisen styrtdykket i pris og det giver et boom i antallet af fingerede tyverier, som i særlig grad ramt de såkaldte SUV'er - store luksus firehjulstrækkere.
Det skriver Erhvervsbladet.dk.

Stigning i antallet af tyverier på 85 pct.
Interne tal fra forsikringsbranchen, som Nyhedsbureauet Newspaq har fået fat på, viser, at stigningen i tyverier af SUV-modellerne Porsche Cayenne, VW Touareg, BMW X5, Audi Q7 og Mercedes ML var på mere end 85 procent fra 2008 til 2009.
Men mange af tyverierne er ikke reelle tyverier, skriver Erhvervsbladet.dk. Der bliver svindlet i stor stil, fortæller den specialenhed, der efterforsker sagerne for forsikringsselskaberne.

Bilerne forsvinder på jagtferien i Polen
"Skal man af med sin firehjulstrækker, skal man bare tage den på en jagtferie til Polen. Så kan man gå hjem derfra og hente sin erstatning hos forsikringsselskabet", fortæller skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen, til nyhedsbureauet Newspaq.
Han ser god logik i, at det er ejerne selv, der står bag.
"En moderne SUV med masser af sikkerhedsudstyr kan jo ikke køre særlig langt uden en nøgle", konstaterer Brian Wahl Olsen.

Desperate ejere kan imødese femcifrede tab
Og det lader til at mange SUV-ejere ganske enkelt er desperate efter at komme af med overklassekareten.
Et regnestykke viser da også, at det drejer sig om uhyrlige tab, hvis man skal af med sin SUV. En Porsche Cayenne på gule plader, der kostede 1 mio. kr. i 2007, kan man i dag finde til 350.000 kroner. Med lidt forhandling kan den komme yderligere ned.

Bilpriser: Forsøg salg til eksport
Bilpriser.dk anbefaler, at ejerne af den slags biler skal forsøge at sælge deres bil til eksport. Når man eksporterer en bil, får man nemlig godtgjort den resterende værdi af den resterende registreringsafgift, dog fratrukket 15 pct. Men priserne ude i Europa og i Rusland kan være noget bedre end herhjemme, så den pris plus afgiften vil diktere auktionsprisen herhjemme, og dermed kan det ende med at blive en god forretning alligevel. At finde en køber selv er nærmest umuligt, og derfor må man ty til professionelle kanaler. Den bedste metode er at bruge en international online bilauktion som Autorola, der i Danmark hedder Autocom. Her opkøber bileksportørerne mange af de biler, det kan betale sig at eksportere, og da de kappes om at købe de bedste biler, er man sikker på den bedste pris i markedet.

Autionen kan findes her: www.autocom.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.