• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. april 2010 - FDM

Beskyt hovedet med airbags

FDM er ikke tilfreds med biler, der mangler gardinairbags.

Citroën Nemo Combi mangler gardinairbags til hovedet. Citroën Nemo Combi mangler gardinairbags til hovedet.

FDM
Pas på hovedet
Bilister, der investerer i en bil uden gardinairbag, er sårbare ved en sidekollision. Det illustrerer bl.a. en video af en Citroën Nemo Combi fra den seneste Euro NCAP crashtest.
”Ved påkørsel fra siden, kommer førerens hoved til at optræde som en rambuk, der kan smadre sideruden eller, endnu værre, hovedet kan ramme sidestolpe eller dørramme. En manglende airbag i dette område betyder, udover muligheden for en hovedskade, at nakken bøjes kraftigt med fare for en alvorlig piskesmældskade”, siger Leif Nielsen, FDMs repræsentant i Euro NCAP.

FDM anbefaler biler med livreddende gardinairbags
På videoen ser man, hvad der sker, når bilen påkøres fra siden. Bilruden knuses og hovedet bøjes kraftigt til siden ud igennem sideruden, fordi der ikke er en airbag til at tage imod.
FDM understreger, at de fleste nye biler på markedet i dag enten har sideairbag med hovedbeskyttelse eller den mere avancerede gardinairbag. Skal man købe ny bil, anbefaler FDM, at man vælger en med de livreddende airbaggardiner.
”De andre test i denne Euro NCAP serie, viser tydeligt, hvordan en airbag beskytter hovedet ved en kollision fra siden. Så på den baggrund må vi kraftigt advarer mod at købe en ny bil uden en af de to airbagtyper. I nogle tilfælde kan man vælge gardinairbaggen som ekstraudstyr”, siger Leif Nielsen.

Mangler også ESC-antiudskridningsssystem
Udover manglende sidebeskyttelse, har Citröen Nemo Combi heller ikke det vigtige antiudskridsystem ESC, heller ikke på det danske marked, og det er medvirkende til, at bilen kun opnår 3 stjerner af 5 mulige.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.