• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. maj 2010 - Tivoli

Tom K. på plænen i Tivoli

3. juni kan danskerne møde Tom Kristensen og Jan Magnussen i Tivoli.

I 2005 blev Tom Kristensen hyldet på Plænen i Tivoli. Nu er han der igen. I 2005 blev Tom Kristensen hyldet på Plænen i Tivoli. Nu er han der igen.

Tivoli
Tom K. i Tivoli
Gæsterne i Tivoli får lejlighed til at ønske dette års danske Le Mans stjerner held og lykke inden de rejser til Frankrig for at deltage i verdens hårdeste racereløb Le Mans. Det sker torsdag den 3. juni på Plænen, hvor gæsterne kan møde den 8-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen, den 4-dobbelte klassevinder Jan Magnussen samt komme helt tæt på nogle af  de racerbiler, der har deltaget i det berømte 24 timers løb.

Tivoli vil myldre med talenter
På slaget 15 bliver dette års Le Mans-kørere præsenteret en for en på Plænen og bagefter kan motorsports fans uformelt hilse på alle racerkørerne, der kan overtales til at give autografer. Morgendagens stjerner - Allan Simonsen, Christoffer Nygaard og Christian Bakkerud -deltager i årets Le Mans, og de vil naturligvis også være til stede i Tivoli sammen med nogle af dansk motorsports største talenter fra formel- og gokartsporten.

Racerbiler i særklasse
Udover at møde den 8-dobbelte Le Mans vinder, Tom Kristensen,  kan gæsterne på tætteste hold se flere legendariske racerbiler. Herunder den uvurderlige Jaguar D Type original Le Mans racer fra 1955, Porsche 996 raceren fra 2006 og Chevrolet Corvette C6 GT1 Le Mans klassevindere. Arrangørerne arbejder på, at der kommer flere biler.

Tom Kristensen er klar til duellen mod Peugeot
”Jeg glæder mig til Tivoli og til at sige hej til de fans, der støtter os danske racerkørere. Jeg ser naturligvis også frem til at skulle kæmpe om Le Mans trofæet igen, hvor jeg i min Audi er klar til duellen med ærkerivalerne fra Peugeot.  Mødet med de danske fans betyder enormt meget for mig, og når det sker på Plænen, så passer både stemningen og kulisserne. Jeg har rigtig gode minder fra Tivoli - og det er ikke bare fra karrusellerne", siger Tom Kristensen.

Vært er ”Kanonkongen”, kendt fra P3.  Le Mans starter 12. juni kl. 15, og Tom Kristensen er blandt favoritterne til at vinde løbet for 9. gang.

Program 3. juni:
10:00: Le Mans bilerne ankommer til Tivoli (Kun adgang for pressen)
11:00-18:00: Le Mans bilerne udstilles på Plænen
15:00: Præsentation af årets danske Le Mans kørere samt  næste generation af kørere.
Årets Metal-mekaniker afsløres. Le Mans-kørerne giver autografer.
18:00: Le Mans bilerne forlader Haven

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.