• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. juli 2010 - De Danske Bilimportører

Stigning i bilsalget

Bilsalget forsat i fremgang for 8. måned i træk.

Toyota Aygo oplevede stort salg i juni måned. Toyota Aygo oplevede stort salg i juni måned.

Bilsalget
Personbilsalget bag fremgangen
Personbilsalget stiger fortsat. Salget steg i juni med 29 procent i forhold til juni 2009, og dermed fortsætter fremgangen på bilmarkedet. Det er som i de foregående måneder personbilerne, der trækker fremgangen, men både last- og varebiler viser tegn på stabilisering, dog på et lavt niveau. Samlet set blev første halvår kendetegnet ved en overraskende kraftig vækst og et samlet personbilssalg på knap 73.000 biler. 

14.512 nye biler i juni
Danskerne køber fortsat langt flere personbiler end i 2009. For 8. måned i træk gik salget af nye personbiler frem og i juni kom hele 14.512 nye biler ud på de danske veje.
”Det er utroligt positivt at fremgangen fortsætter ind i sommerperioden. Vi oplever et mere og mere stabilt marked, med stor efterspørgsel og et salg på 14.512 biler i juni er meget positivt. Det er fortsat især de private købere der trækker markedet, og mange købere har ønsket at køre på ferie i en ny, sikker og brændstoføkonomisk bil”, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører. 

73.000 biler solgt i første halvår 2010
Når det gælder den samlede udviklingen i første halvår af 2010 er billedet ligeledes positivt.
”Efter det meget kraftige dyk i bilsalget i slutningen af 2008 og det meste af 2009, kunne man have frygtet en længere periode med lav vækst og et meget begrænset salg. Det har heldigvis slet ikke været tilfældet. Udviklingen i første halvår har tværtimod har vist, at markedet et kommet hurtigere og kraftigere tilbage, end man havde kunnet forvente, og knap 73.000 solgte biler i første halvår understreger, at den grundlæggende efterspørgsel i markedet er stærk og stabil, og et generelt tegn på at økonomien er på vej ud af krisen”, siger Bent Mikkelsen.  

Tilbagegang for varebiler.
Markedet for nye varebiler har med en tilbagegang på 5,6 procent i første halvår oplevet yderligere tilbagegang ovenpå et meget svært 2009. Men med en tilbagegang på kun 1,6 procent i juni, er der svage tegn på en stabilisering. 
 ”Varebilsmarkedet har været en gyser igennem rigtigt mange måneder efterhånden, men med tallene for juni – og det trods alt beskedne dyk i første halvår – er der så småt en stabilisering i sigte. Men det sker på et lavt niveau, og der vil formentlig gå lidt tid endnu inden vi for alvor oplever en reel fremgang i dette marked”, siger Bent Mikkelsen. 
 

Lastbiler kraftigt tilbage.
Nyregistreringerne af lastbiler faldt i juni med 11,5 procent sammenlignet med juni 2009.
”Lastbilsmarkedet har haft det svært rigtigt længe. Juni er indtil videre den måned vi har set med det mindste fald, men et første halvår med en nedgang på 48,5 procent vidner om den megen turbulens markedet for tunge køretøjer har været inden i. Nu ser vi måske de første spæde tegn på en stabilisering, men akkurat som for varebilerne sker det på et lavt niveau. Vi følger markedet tæt og udviklingen i de kommende måneder bliver en vigtig indikator for, hvorvidt også denne del af bilmarkedet er ved at være igennem krisen”, slutter Bent Mikkelsen.
 

 
 
2007
2008
2009
2010
Ændring
2009-2010
Personbiler
juni
15.194
15.386
11.291
14.512
28,5%
 
jan - juni
78.817
85.470
54.782
72.711
32,7%
Varebiler
juni
4.601
3.345
1.398
1.375
-1,6%
 
jan - juni
32.956
19.272
7.797
7.362
-5,6%
Lastbiler
juni
658
593
286
253
-11,5%
 
jan - juni
3.645
3.539
2.202
1.134
-48,5%

Link: Brugte Toyota Aygo

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.