• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. juli 2010 - Ford

Undgå parkeringspanik

Ny Ford C-Max med Active Park Assist klarer parallelparkeringen selv.

Den ny Ford C-Max med Active Park Assist finder ledige p-pladser med 10 sensorer. Den ny Ford C-Max med Active Park Assist finder ledige p-pladser med 10 sensorer.

Ford
Undgå p-panik
De lykkelige ejere af den nye Ford C-MAX, som forventes til Danmark sidst på året, slipper for en væsentlig del af den parkeringspanik, der jævnligt rammer storby-bilister. De kan i bogstaveligste forstand læne sig tilbage og lade Fords nye, automatiske parkeringssystem, kaldet Ford Active Park Assist, klare ærterne.
Parallelparkering med mindst mulig pladsmarginal er noget, der kan få koldsveden til at springe frem på mange bilisters pander. Selv erfarne bilister springer hellere over og fortsætter den ofte utopiske storby-jagt på en p-plads med luft omkring. Bekymringerne er mange: Tænk nu hvis jeg ikke får drejet rigtig på rattet første gang, anden gang eller tredje.. Hvad hvis jeg rammer en af de andre biler eller kommer i karambolage med den drabelig høje kantsten? Der er masser af argumenter for helt at opgive forehavendet og rulle videre.

Systemet scanner selv vejsiderne for ledige p-pladser

Men ikke længere. Ford Active Park Assist er den ultimative hjælper. Systemet scanner ikke blot begge vejsider for egnede parkeringspladser, mens C-MAX’en er i fart, det styrer også bilen ind på pladser, mange bilister ellers ville opgive. Når systemet er aktiveret, og pladsen fundet, overtager automatikken og styrer bilen på plads, hurtigt og sikkert – og med en pladsmargin på under en halv meter i begge ender.

Føreren får besked, når p-pladsen er fundet

Systemet reagerer på impulser fra i alt 10 sensorer, som er placeret på C-MAX’ens sider og kofangere. Side-sensorerne scanner konstant for plads i vejsiderne - med en fart på op til 30 km/t - og når systemet registrerer en egnet plads, aktiveres en alarm, ligesom føreren får visuel besked via et display i instrumentpanelet.
Sensorerne scanner passivt, selvom parkeringssystemet ikke er slået til. Det betyder, at føreren kan aktivere systemet, når bilen har passeret forbi en mulig plads. Systemet har allerede valideret pladsen, og dermed er det muligt at foretage en automatisk styret parkering, så at sige med tilbagevirkende kraft.

Føreren skal kun gasse op og bremse
Når Fords parkeringssystem har fundet en egnet plads, bliver føreren instrueret via instrumentpanelet. Føreren har kontrol over speeder og bremse og vælger selv bak- eller fremadgående gear mens systemet overtager styringen af bilen. Parkeringsmanøvren kan foretages med en fart af op til 10 km/t.
De almindelige parkerings-sensorere hjælper føreren med at bestemme afstanden til de andre parkerede biler og dermed også, hvornår der skal trædes på bremsen.

Placerer bilen på linje med de andre biler
Ford Active Park Assist er designet til at håndtere en lang række forskellige parkerings-scenarier for at afspejle virkeligheden i en storby. Normalt vil systemet føre bilen ind på en plads, så den holder parallelt med kantstenen, men hvis bilerne omkring er parkeret på en anden måde - for eksempel oppe på kantstenen - vil systemet automatisk indrette sig efter de øvrige parkerede biler. Det gælder også, selvom der ikke er en kantsten.

Afviser umulige parkeringsforhold

Systemet tager også højde for særlige forhold og vil for eksempel afvise en potentiel parkeringsplads i en smal ensrettet gade med parkerede biler i begge vejsider, simpelthen fordi parkeringsmanøvren rummer en fare for kollision.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.