• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. juli 2010 - Jyske Bank

Jyske Privatleasing

Jyske Bank introducerer privatleasing til sine kunder.

En Opel Astra 1.7 CDTI Ecotec koster 3.395 kr. pr. md. ved 15.000 km om året. En Opel Astra 1.7 CDTI Ecotec koster 3.395 kr. pr. md. ved 15.000 km om året.

Jyske Bank / Bilpriser.dk
Jyske Privatleasing
Når man nu har hundredtusindvis af kunder og et bilfinansieringsselskab, der er specialister i leasing, hvorfor så ikke udnytte det? I hvert fald introducerer Jyske Bank nu privatleasing af biler til sine kunder, forkynder bankens hjemmeside.

Bredt udvalg af biler til alle formål

Jyske Privatleasing har et bredt udvalg af biler på programmet, både småbiler som Citroën C1 og Mitsubishi Colt til dem, der måske kun kører 15.000 km om året, store familiebiler som Peugeot 5008 med 7 sæder, superøkonomiske pendlerbiler som Opel Astra 1.7 CDTI Ecoflex og rappe biler som Peugeot 207 Cabriolet til de bilister, der kræver lidt mere end bare et køretøj.

Konkurrencedygtige priser - men ikke dækning for reparationer
Jyske Privatleasing har konkurrencedygtige priser, uden at øjenbrynene hæver sig. Metallak og servicetjek er inkluderet, men reparationer, der ikke har karakter af "almindelig mekanisk vedligeholdelse", må man selv betale.  En Citroën C1 koster det med et km-forbrug på 15.00 km 1.995 kr. om måneden at køre i - med en ekstraordinær leasingsydelse (førstegangsbetaling) på 25.000 kr.
En Peugeot 207 1.6 Cabriolet koster 3.695 kr. om måneden på de samme betingelser. En Peugeot 207 1.6 HDI Comfort Plus lander med de samme forudsætninger på 2.795 kr., mens en Opel Astra 1.7 CDTI Ecotec lander på 3.395 kr. med et førstegangsbetaling på 30.000 kr.  Regner man med at køre lidt længere i denne typiske pendlerbil, for eksempel 35.000 km, ender regningen på 4.695 kr. En Peugeot 5008 Premium 1.6 HDI koster ved 15.000 km om året 4.695 kr. med en førstegangsbetaling på 25.000 kr., mens en Opel Insignia Sports Tourer 2.0 CDTI lander på 4.395 kr. om måneden med 25.000 kr. i førstegangsbetaling.

Man kan vælge fast rente eller flex-rente, hvilket naturligvis har betydning for den månedlige betaling. Ved aflevering af bilen tjekkes den af FDM, så man har en uvildig part til at vurdere prisen på evt. skader. Ordningen er kun for Jyske Banks Kunder.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.