• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. august 2010 - Citroën

Ny Citroën DS4

Citroën præsenterer ny bil i DS-serien på motorshow i Paris.

Den ny Citroën DS4 - præsenteres i oktober i Paris. Den ny Citroën DS4 - præsenteres i oktober i Paris.

Citroën
Ny Citroën DS4
I andet kvartal af 2011 lancerer Citroën sin nye DS4 på de første markeder. Den har verdenspremiere på biludstillingen i Paris, der er åben for publikum fra den 2. til den 17. oktober 2010.
Citroën DS4 bryder med de vante forestillinger om design, indretning og køreoplevelse. Det er en meget alsidig bil, som kan dække mange slags transportbehov, samtidig med at den er både dynamisk og raffineret, mener importøren.

DS4 er en klasse for sig
DS4 kombinerer træk fra forskellige biltyper på en ny og overraskende måde. Den er både dynamisk og eksklusiv og samtidig kompakt og meget alsidig. Længden på bilen er holdt nede på 4,27 meter. Den er lidt højere end mange andre og karakteristisk ved sine langstrakte, ubrudte linjer. Formgivningen i sig selv signalerer en ny form for køreoplevelse.  

Dynamisk på en ny måde

Den særlige køreoplevelse begynder bag rattet. Førerpladsen er indrettet, så den kan skræddersys til de fleste, og takket være den store panoramaforrude er der et usædvanligt godt udsyn. Køreegenskaberne er omhyggeligt afstemt, så de svarer til bilens dynamiske fremtoning. Føreren er i tæt dialog med underlaget, samtidig med at bilen byder på høj komfort. Man får lyst til at køre langt.

Innovativ, dynamisk, eksklusiv og alsidig
DS4 er 4,27 meter lang, 1,81 meter bred og 1,53 meter høj, så der er tale om en kompakt bil. I udviklingen af bilen er der lagt stor vægt på kombinere dynamisk formgivning med praktisk anvendelighed. Det betyder 3 fulde pladser bag med bekvem adgang via bagdørene, hvis udvendige dørgreb er integreret i designet, samt et regulært bagagerum og mange fralægningsrum i kabinen.

Raffineret
Med sæder i læder og forarbejdning af bedste kvalitet og elegant anvendelse af krom fremstår kabinen som raffineret og i fin harmoni med bilens dynamiske design. Bilen signalerer prestige både ude og inde.
 
Sin helt egen profil
Designet i Citroën DS4 er inspireret af de mest spændende og tiltrækkende elementer i innovativt bildesign og forener tilsyneladende uforenelige modsætninger. Ifølge chefdesigner Marc Pinson « åbner nytolkningen af forskellige biltypers kendetegn helt nye og overraskende perspektiver for dét at køre i bil».
Fronten på DS4 viser tydeligt, at bilen tilhører DS-produktlinjen med de dobbelte vinkler i kølergitteret og det særlige DS-logo på hjelmen, LED-lysene som er tydelige både dag og nat, bidrager til at give den et eksklusivt udseende. Set i profil er de mørke sideruder indrammet af en kraftig kromliste, og de tydeligt markerede hjulkasser fremhæver de store hjul, som kan være helt op til 19 tommer. Hertil kommer tagets lange ubrudte linje som afrundes af en spoiler, der bidrager til at give DS4 et dynamisk udtryk.
Set bagfra fremstår DS4 som kompakt og muskuløs, hvilket fremhæves af kromkanten på den nederste del af bagkofangeren og af LED-lys, som fremhæver baglygternes boomerang-form både dag og nat.

Skræddersyet kabine
Kabinen i DS4 signalerer også en muskuløs, dynamisk og raffineret bil: pladsen bag rattet slutter sig tæt om føreren, og instrumentskiverne kantet af krom lyser føreren i møde. Instrumentbordet er omhyggeligt formgivet og eksklusivt at røre ved, idet der er anvendt et særligt blødt materiale (slush) med en speciel overflade.
Kabinen er markant ved den store panoramaforrude, som glider over i det mørke tag. Forruden giver en udsynsvinkel opad på hele 45°, og sammen med den lidt høje siddeposition giver den et godt overblik over trafikken. Samtidig bader den kabinen i et indbydende lys, så farve- og materialevalg fremhæves. Bliver lyset for skarpt, kan det dæmpes ved hjælp af de særlige solskærme i fører- og passagersiden.
Kabinen og dens forskellige elementer er designet med vægt på det raffinerede, hvor kvaliteten umiddelbart kan ses. Køberen af DS4 kan således vælge mellem fem forskellige typer læder, bl.a. tofarvede, for at give sin bil et helt personligt udtryk. På højeste udstyrsniveau er også instrumentbord og dørpaneler betrukket med det fineste læder, og forstolenes overflade er udført med en særlig syning af læderet, der leder tankerne hen på kæden til et eksklusivt armbåndsur. 
Sansen for detaljen med anvendelse af krom omkring luftdyser, instrumentskiver, gearstang og flere af kontakterne på instrumentbordet samt pedalerne i aluminium bidrager også til at gøre kabinen eksklusiv.

Medfødt køreglæde
DS4 giver et nyt bud på en dynamisk bil. Den er formgivet som en høj, kompakt og muskuløs bil at se på, og køreoplevelsen er nøje afstemt til designet.
Køreegenskaberne i DS4 er både dynamiske og entydige, og er afstemt til de bilkøbere, som efterspørger en intens køreoplevelse. Som projektchefen for DS4, Jérémie Maestracci, udtaler: "Vi har tilstræbt at føreren skal have en fornemmelse af, at have et hjul på hver finger og en tæt føling med underlaget".
DS4 nærmest klæber til vejen og signalerer fuld kontrol under alle forhold til alle i bilen. Den er opbygget med hjulophæng, af typen semi-McPherson foran og deformerbar travers bag og elektrisk servostyring, som er specifikt afstemt til modellen ligesom affjedringen, så den både optager ujævnheder i vejen og bidrager til bilens dynamiske køreegenskaber.
I udgaver med største motor er DS4 desuden udstyret med særligt store bremseskiver foran, idet de ventilerede skiver har en diameter på 340 mm. Standard i alle udgaver er en række systemer såsom elektronisk bremsekraftfordeling og bremseassistent, ABS og ESP med Intelligent Traction Control som en integreret del af ESP-systemet. Hermed optimeres førerens kontrol over bilen også i vanskelige situationer.

To dieselmotorer og tre benzinmotorer
Ved lanceringen kan DS4 leveres med 2 typer Euro V dieselmotorer med partikelfilter som standard: HDi 110 (der også kan leveres som e-HDi) og HDi 160 samt tre Euro V benzinmotorer, der er udviklet i samarbejde med BMW: VTi 120, THP 155 og den nye THP 200 hk.  Den sidstnævnte er baseret på 1,6 liter motoren og er særdeles effektiv takket være en effekt på 147 kW og et max. drejningsmoment på 275 Nm ved 1700 omdr./min. samt en udledning af CO2 pr. km på blot 149 g!
Alle motorer leveres med 6-trins gearkasser, enten manuel eller manuel med elektronisk styring, E6G.
I udviklingen af bilen er der lagt stor vægt på en omhyggelig dæmpning af støj, hvad enten det drejer sig om vibrationer og støj fra motorerne, vind- og dækstøj eller støj fra undervognen. I dette arbejde har man dæmpet støjen så tæt på kilden som muligt. Som eksempel kan nævnes den særligt støjdæmpende forrude, særlige tætningslister på karrosseri og døre samt en type udvendig liste, som normalt er forbeholdt store luksusbiler, og endelig støjdæmpningen i motorrummet.

Dynamisk og miljøvenlig
DS4 udmærker sig ved sine ydre mål, umiddelbart oplevede kvalitet og dynamiske køreegenskaber, men også for ved det hensyn, den viser sine omgivelser.
- DS4 kan leveres med mikrohybrid teknologien e-HDi, i udgaven med HDi 110 hk. Det særlige ved systemet er at det kombinerer flere teknologier: en HDi motor, som er blandt de mest effektive på markedet og Stop&Start, som sætter motoren på stand by i alle de situationer, hvor bilen holder stille (lyskurve, trafikprop m.m.). Systemet fungerer med en starter/generator af seneste generation samt en "e booster", der får motoren til at starte med det samme igen (0,4 sek.). Den elektroniske styring af generatoren gør det samtidig muligt at genindvinde energi ved deceleration. Desuden er gearingen i den elektronisk styrede gearkasse optimeret.
Stop&Start systemet udmærker sig ved, at komfortfunktioner som f.eks. klimaanlæg og radio samt hjælpesystemer (servostyring, ESP) fungerer også når motoren er på stand by. I tæt bytrafik kan det reducere brændstofforbruget med op til 15 pct.
- Hensynet til miljøet spiller også ind i valget af materialer, herunder anvendelsen af "grønne" materialer, dvs. enten naturmaterialer eller materialer fra genindvinding. Ud af de godt 200 kg plastmaterialer i DS4 udgør de "grønne" materialer 15 pct.
- Hensynet til miljøet kommer også til udtryk i materialernes kvalitet samt i selve fremstillingen af bilen. DS4 produceres på fabrikken ved Mulhouse i Frankrig, og fabrikken gør en stor indsats for at reducere sit energiforbrug. Vandforbruget er reduceret til 1/14 på 30 år (9,5 m3/bil i 2009) og udledningen af CO2 og øvrige udledninger i atmosfæren til 1/10 på 10 år.

Køreglæde hver dag
I udviklingen af bilen er der lagt stor vægt på kombinere dynamisk formgivning med praktisk anvendelighed. Målet for DS4 er at demonstrere en ny form for køreglæde og en ny form for dét at køre bil på. Dens udvendige mål, 4,27 meter lang, 1,81 meter bred og 1,53 meter høj, gør den til en kompakt bil, men DS4 demonstrerer at en bil kan være alsidig og praktisk og samtidig dynamisk at se på og at køre.
Adgangen til bagsæderne er ofte genstand for kritik i biler med en dynamisk profil. DS4 er udstyret med bagdøre, som er helt integreret i designet. Man opdager dem næsten først, når man tager fat i dørgrebet, der er integreret i døren. Samtidig er fordørene også mindre, og dermed ikke så tunge at manøvrere, når man sætter sig ind i bilen.
Et yderligere eksempel på det praktiske i DS4 er bagagerummet, som kan rumme over 370 liter (VDA).
Kabinen er udstyret med talrige fralægningsrum: stort belyst handskerum, rum i fordørene som kan rumme en 1,5 liter flaske, skuffe under passagersædet foran. I udgaver med E6G gearkasse er der desuden yderligere fralægningsrum i den høje midterkonsol. Et af dem er kølet og kan rumme fire 0,5 liter flasker og er også udstyret med en plads, som er beskyttet af et skydelåg, til jackstik og USB Port og et 12V stik. Hertil kommer et 230V stik placeret under armlænet foran.

Kreativ teknologi til gavn for komforten og sikkerheden
DS4 kan leveres med mange former for innovativt udstyr til gavn for komforten for både fører og passagerer og for sikkerheden.
* System for overvågning af den blinde vinkel. Ligesom parkeringssensorer fungerer dette system med ultralyd via 4 sensorer (mellem 12 og 140 km/t). Hvis der er et køretøj i den blinde vinkel, tændes et piktogram i det pågældende sidespejl. Systemet overvåger et område på 5 meter bag bilen og 3,5 meter fra siden af den.
* Ny type tågeforlygter med svinglys. Det betyder, at når bilen drejer, tilføjes en yderligere lyskegle for at forbedre udsynet. Det er aktivt i en vinkel op til 75° til begge sider. Systemet aktiveres automatisk, når føreren aktiverer sideblinket, eller når ratvinklen når 60°.
* Fartpilot/hastighedsbegrænser som kan programmeres med flere hastigheder (når man holder stille), så føreren nemmere kan overholde skiftende fartgrænser på køreturen.
* Citroën eTouch til visse markeder. Systemet rummer bl.a. ecall og vejhjælpsopkald med lokalisering af bilen via et GPS-modul og et SIM-kort, der er integreret i bilen. Disse nye tjenester er p.t. ikke virksomme i Danmark, men vil være tilgængelige på markeder med e-call og assistancecentre med lokalisering via GPS.
Hvad komforten angår, kan DS4 leveres med
* Nyt audiosystem med surround sound og ny software til lydstyring/lydbehandling
* Forstole med massagefunktion med elektrisk justering af lændestøtte i forstolenes ryglæn
* Mulighed for personlige valg af indstillingen af flere funktioner, f.eks. valg mellem 4 polyfoniske toner til lydalarmer (Classic, Crystal symphony, Jungle fantasy, Urban rythmik), gradueret styring af klimaanlæggets luftmængde og regulering af farven i instrumentgruppen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.