• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. oktober 2010 - Motor

Små biler holder løfterne

Små biler kører faktisk så langt på literen, som det loves, viser test i Motor.

Hyundai i10 holder som Peugeot 107, Chevrolet Spark og Suzuki Alto forbrugsløfterne. Hyundai i10 holder som Peugeot 107, Chevrolet Spark og Suzuki Alto forbrugsløfterne.

Motor/Bilpriser.dk
Småbiler holder løfterne
Små biler i 100.000 kroners klassen holder faktisk hvad de lover. Mens større biler ofte har meget svært ved at køre så langt på literen, som fabrikkernes EU-normtal viser, så er forbrugstallene for de små biler forbavsende ærlige.
Det viser en test, som FDMs medlemsblad Motor bringer i sit oktobernummer. Bladets testpanel har været ude at køre i Chevrolet Spark 1.0 Life+ ESC til 96.675 kr. , Hyundai i10 1.25 Classic til 103.675 kr., Peugeot 107 1.0 Comfort Plus til 103.670 kr. og Suzuki Alto 1.0 DOHC 12V GL til 102.670 kr. Og de er vitterligt superøkonomiske. Spark, der har en 4-cylindret motor med 68 hk, klarer 18,4 km/l mod de lovede 20 km/l. Hyundai i10, der er motoriseret med en 4-cylindret motor med hele 78 hk, lander på 19,1 km/l mod de lovede 20 km/l. Peugeot 107, der som Citroën C1 og Toyota Aygo er forsynet med en superøkonomisk og driftssikker Daihatsu-motor med kun 3 cylindre og 68 hk, sipper ganske forsigtigt til de dyre dråber og klarer 21,9 km/l mod de lovede 22,2. Suzuki Alto, der også har en 3-cylindret motor med 68 hk, behøver absolut heller ikke at skamme sig. Den klarer 21,2 km/l mod de lovede 22,7.

Standarddækkene bør udskiftes med kvalitetsdæk
Bilerne får følgende overskrifter i Motor: Suzuki Alto: "Overhalet indenom". Peugeot 107: "Bedste pendlerbil". Hyundai i10: "Bedst til familien". Chevrolet Spark: "God begynderbil" (især på grund af en billig begynderforsikring på kun 4.000 kr. om året i 3 år, red.).
For flere af bilerne anbefales det at skifte standarddækkene med nogle kvalitetsdæk - eller større dæk.

Vinder af testen er Hyundai i10, der ifølge Motor er den bedste allrounder.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.