• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. november 2010 - easyfleet

De små dominerer leasing

Småbiler mest populære at privatlease, men Qashqai og Scenic rykker også.

Fiat 500 er den mest populære privatleasingbil hos easyfleet. Fiat 500 er den mest populære privatleasingbil hos easyfleet.

easyfleet
De små dominerer leasing
Det er fortsat de små biler, der dominerer, når private leaser bil. Men der er rykket godt rundt på Top 10-listen, hvor fire nye biler er kommet på. Og så offentliggør easyfleet for første gang en Top 10 over de mest leasede biler til erhvervslivet.
Den rappe Fiat 500 er fortsat privatleasernes favorit, og Alfa Romeos MiTo har også fastholdt sin 2. plads blandt de mest leasede biler til private. Til gengæld springer Honda Civic direkte ind på en 3. plads på en helt ny Top 10 over de mest leasede biler i tredje kvartal til private fra easyfleet. 

Populært med små, men de større biler vinder indpas
"Billedet har ændret sig en del i 3.kvartal, hvor vi har fået hele fire nye biler med på listen", fortæller direktør i easyfleet Peter Lorentzen.
Ændringer betyder, at den ellers populære Citroën C1 er røget helt ned på en 7. plads, mens storebror C3 holder sin 5. plads. Udover Honda Civic er det Nissan Qashqai, Honda Jazz og Renault Grand Scenic, der er nye på Top 10.
"Det er fortsat meget populært at lease små biler, men vi ser en tendens til, at de lidt større modeller vinder indpas", siger Peter Lorentzen.

Opel Insignia er mest populære firmabil

For første gang udsender easyfleet nu også en liste over de mest populære firmabiler, og her er det Opel Insignia, der indtager førstepladsen efterfulgt af Ford Mondeo og Peugeot 2008. Den lille Fiat 500 er også på listen, der også har plads til hele to Citroën'er  - Citroën C5 og Citroën C4 Grand Picasso.
"Citroën har generelt en høj stjerne hos leasere, så dem forventer jeg også at se mere til", siger Peter Lorentzen.

Privatleasing      
Placering 3. kv. Placering 2. kv. Model Ydelse fra
1 1 Fiat 500 1.500,00
2 2 Alfa Romeo MiTo 2.350,00
3 NY Honda Civic 2.375,00
4 6 Ford Focus 2.400,00
5 5 Citroën C3 1.975,00
6 4 Ford C-MAX 2.700,00
7 3 Citroën C1 1.650,00
8 NY Nissan Qashqai 2.850,00
9 NY Honda Jazz 2.125,00
10 NY Renault Grand Scenic 2.675,00

Erhvervsleasing    
Placering Model Beskatning fra
1 Opel Insignia 254.872,00
2 Ford Mondeo 239.900,00
3 Peugeot 3008 230.152,00
4 Renault Megane 171.650,00
5 Fiat 500 160.000,00
6 VW Passat 308.078,00
7 Renault Grand Scenic 192.128,00
8 Citroën C5 231.837,00
9 Ford S-MAX 272.193,00
10 Citroën C4 Grand Picasso 239.991,00

Læs vores baggrundsartikel om privatleasing her
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.