• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
11. november 2010 - Danmarks Statistik

Privatleasing fordoblet

Antallet af nye privat-leasingkontrakter er på 2 år vokset fra 4.347 til 8.663.

Efterhånden bliver 11 pct. af husholdningernes nye biler leaset, fortæller Danmarks Statistik. Efterhånden bliver 11 pct. af husholdningernes nye biler leaset, fortæller Danmarks Statistik.

Danmarks Statististik
Privatleasing fordoblet
Leasing af personbiler i de private husholdninger, privatleasing, er steget kraftigt de senere år. Husholdningerne leasede 8.663 biler fra oktober 2009 til og med september 2010 mod 5.372 i den foregående 12-måneders periode, fortæller Danmarks Statistik, der også har talt udenlandske leasingselskabers dansk-indregistrerede biler hos private med.
I den tilsvarende periode 2007-2008 var tallet 4.347. Leasede biler udgør 11 pct. af de biler, som husholdningerne har anskaffet ved køb eller leasing i de seneste 12 måneder, 8 pct. i den foregående periode og 4 pct. i perioden 2007-2008. Udviklingen skal ses i lyset af et kraftigt fald i antallet af nyregistreringer i 2009.
Ved privatleasing er bilen ejet af en leasingvirksomhed, og husholdningen er bruger/leasingtager, mens det ved erhvervsleasing er en anden virksomhed end leasingvirksomheden, der er bruger/leasingtager.

Interesseret i privatleasing? Gå til oversigten over selskaber med privatleasing 

Næsten en tredjedel af alle nye personbiler er til leasing
Der blev i den seneste 12-måneders periode samlet nyregistreret 43.070 personbiler til leasing, svarende til 30 pct. af alle nyregistreringer. I perioden 2007-2008 udgjorde leasingbilerne 21 pct. af alle nyregistreringer.
Privatleasing udgør en stigende andel af den samlede leasing af biler. Fordelingen mellem privat- og erhvervsleasing er gået fra 12 pct./88 pct. i 2007-2008 til 20 pct./80 pct. i perioden 2009-2010.

Stabil andel af leasing i erhvervene
I erhvervene uden for leasingbrancherne har leasingbilerne udgjort 53-56 pct. af anskaffelserne (nyregistreringer + leasing) i de tre 12-måneders perioder. Andelen har været ret konstant, selv om anskaffelserne fra 58.788 personbiler i perioden oktober-september 2007-2008 blev reduceret til 41.679 i den næste periode for i den seneste periode igen at stige til 61.354.

6 ud af 10 andre erhvervskøretøjer leases også
Også for de køretøjer, som erhvervene har anskaffet udover personbilerne, er leasing en meget anvendt konstruktion. I alle tre 12-månedersperioder har leasing udgjort 60 pct. af erhvervenes anskaffelser. Det bemærkes samtidig, at erhvervenes anskaffelser fra den første til den seneste 12-månedersperiode er reduceret fra 49.200 køretøjer til 18.500, mens deres leasing er gået ned fra 29.400 til 11.200.

Fakta om leasing iflg. Danmarks Statistik:
Et køretøj er til leasing, når ejeren er en virksomhed placeret i en af følgende brancher: banker, sparekasser og andelskasser; finansiel leasing; andre kreditinstitutter; andre kreditselskaber; anden finansiel formidling; udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer; udlejning og leasing af lastbiler; udlejning og leasing af landbrugsmaskiner mv.; udlejning og leasing af entreprenørmateriel; udlejning og leasing af andet materiel mv. Ejende virksomheder uden brancheoplysninger, herunder udenlandske virksomheder, er tillagt, når der forekommer nøg-leord som leasing, bank, capital, finans mv. i virksomhedernes navn. Opgørelsen omfatter kun køretøjer, hvor ejer er forskellig fra bruger.
Leasingtageren henføres til husholdningerne, når brugeren har et CPR-nummer. Dette svarer til privatleasing. Når brugeren har et CVR-nummer, er der tale om erhvervsleasing.


Læs også Bilpriser.dk's baggrundsartikel om privatleasing her
Find de gode privatleasingtilbud
her

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.