• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. december 2010 - Renault

Renault-priser kraftigt ned

Renault Clio, Mégane og Scenic sættes ned med 22.000-35.500 kr.

Renault Scenic/Grand Scenic nedsættes med op til 35.500 kr. og kan fås fra 199.900 kr. Renault Scenic/Grand Scenic nedsættes med op til 35.500 kr. og kan fås fra 199.900 kr.

Renault
Renault-priser ned
Renault kickstarter 2011 med prisnedsættelser på mere end 35.000 kr. på Mégane og Scenic/Grand Scenic, mens Clio presses 22.000 kr. ned. Det betyder blandt andet, at man kan få en Renault Scenic, Danmarks billigste og bedst sælgende MPV, for blot 199.900 kr.
Trods en stigning i salget på hele 98 procent og en forøgelse af markedsandelen fra 2,3 til 3,4 procent fra 2009 til 2010, har man i Renault Danmark øjnene fast rettet mod højere mål.
2011 er udråbt til året, i hvilket Renault skal ind i bilernes Top 10 i Danmark. Det betyder, at markedsandelen skal op på over 5 procent. Målet er klart og midlet er priser, det er svært at sige nej tak til.

Renault er vokset tre gange mere end markedet
Der er tale om en kampagne, der kører fra den 27. december og varer frem til 30 april. Den går i al sin enkelthed ud på, at Renault Clio, Renault Mégane, Renault Scenic/Grand Scenic, i den grad bliver udstyret med priser ingen andre kan matche. Renault Clio falder således med 22.000 kr., mens Mégane og Scenic begge falder med mellem 30-35.500 kr.
” Vi har haft en virkelig flot fremgang i 2010 og er vokset næsten 3 gange så meget som markedet generelt. Men vi ligger stadig med en markedsandel, jeg anser for alt for lille. Vi skal op over 5 procent i 2011, og på et prisfølsomt marked som det danske kan det kun ske ved virkelig at friste med stærke priser, og det har vi nu”, siger direktør Henrik Bang fra Renault Danmark om baggrunden for den hidtil mest aggressive kampagne fra Renault Danmark.

Renault Clio fra  118.900 kr.

Renault Clio, der er en af de vigtigste biler for Renault, skal nu ikke længere blot være den næst-mest populære leasingbil. Den skal også kunne sælges uden lav leasingydelse til kunder, der hellere vil eje end lease. Derfor vrider Renault priserne helt i bund, og tilbyder indgangsversionen med 75 hk motor og 3 døre til 118.900 kr. - et prisfald på 22.000 kr.
Men det er ikke kun indgangsversionen, der er blevet billig. Prisfaldet gælder både for diesel og benzin, hatchback og stationcar. Eksempelvis vil Clio med den helt nye 75 hk dieselmotor, partikelfilter og et brændstofforbrug på blot 25 km/l kunne fås for 146.900 kr. i hatchback.

Clio-stationcar med dieselmotor til 156.900 kr.
Har man brug for mere plads ligger Clio stationcar, Danmarks vel nok billigste stationcar, lige for. Med et bagagerum, der er større end det i Volvo V50, kan den sagtens gøre det ud for familiens eneste rummelige bil. Priserne begynder ved 144.900 kr. for en 75 hk benzinversion, mens man for blot 156.900 kr. kan få den med den nye 75 hk dieselmotor. Begge versioner er i Expression, hvilket blandt andet betyder, at aircondition, ratbetjent radio/cd ESP, elspejle, og elruder er standard. 
” Vi vil for alvor gøre os gældende i Clio-segmentet. Og med vores agressive priser har vi lanceret Danmarks bedste tilbud på en lille stationcar. Direkte sammenlignet med en af vore vigtigste konkurrenter - Skoda Fabia Green Line - er vi mere end 32.000 kr. billigere. Vi tror på, at det er det, der i et prisfølsomt marked som det danske, kan flytte kunder”, siger direktør Henrik Bang.

Renault Mégane fra 179.900 kr.
Men det er ikke kun i Clio-segmentet, at Renault banker priserne i bund. Renault Mégane - både hatchback og stationcar - får et prisfald, der er til at føle på. Indgangsversionen, Renault Mégane hatchback Authentique 1.6 med 110 hk og sekstrins-gearkasse falder med hele 35.500 kr. Det betyder, at den nu fås til blot 179.900 kr. Som stationcar er prisen 194.900 kr., mens samme med 90 hk diesel er 212.000 kr. Et prisfald på 30.000 kr.
Selv om priserne er i bund, er udstyret ikke skrabet. I Authentique-versionen er aircondition, radio/cd med MP3, elruder og sædevarme standard, mens man i næste udstyrsvariant Expression yderligere får sædevarme, andet indtræk i kabinen, fartpilot med mere.
En Renault Mégane Sport Tourer med 90 hk diesel i Expression version falder således fra 252.400 kr. til 222.400 kr. - også her et fald på 30.000 kr.

Bestselleren Renault Scenic til 199.900 kr.
Renault Scenic/Grand Scenic indtager førstepladsen på podiet, når det gælder MPV herhjemme. Og den plads skal cementeres yderligere i det nye år. Derfor banker man helt uhørt prisen på en Renault Scenic ned under 200.000 kr. - nærmere bestemt 199.900 kr. Det er så billigt, at det ikke er til at få øje på konkurrentene.
” Renault Scenic er en sællert i Danmark som i resten af Europa. Det skyldes ikke priserne, men bilens kvalitet og komfort. Når vi nu skruer priserne i bund, er det et klart signal om, at vi i 2011 vil sidde endnu sikrere på MPV tronen. Med en indgangspris på 199.900 kr. for en Scenic 1.6 er vi for eksempel 95.000 kr. billiger end den tilsvarende version hos Citroën”, siger direktør Henrik Bang.

Scenic med dieselmotor for 247.400 kr.
I kampagneperioden, der varer fra 27. december til 30 april, kan de kommende Scenic-kunder vælge mellem både Scenic og Grand Scenic - 5 eller 7 sæder.
Ønsker man en Scenic med plads til 5, var prisen før 235.400 kr., men nu er det blot 199.900 kr. for Authentique-versionen. Ønsker man klimaanlæg og lidt mere luksus, skal man vælge Expression-versionen til 217.900 kr., og ønsker man den 110 hk diesel i Expression-version, er prisen 247.400 kr. (før 277.400 kr).
Vil man have en Grand Scenic, men stadig kun med 5 sæder, er det enkelt at finde ud af, hvad det koster. Man skal blot lægge 10.000 kr. til prisen for en Scenic.
Grand Scenic med 7 sæder fås i 2 kampagneversioner: En 1.6 liters benzinversion til 237.400 kr. og en 110 hk dieselversion til 267.400 kr. I begge tilfælde er der tale om et prisfald på 30.000 kr. i forhold til tidligere.

Mere udstyr på Scenic/Grand Scenic
Men faktisk får man endnu mere for pengene, end de 30-35.500 kr. indikerer. For samtidig med at kalenderen viser 2011, har både Scenic og Grand Scenic fået et lille facelift.
For Authentiqeu-versionerne vil indfarvede sidespejle og dørhåndtag nu blive standard. Det samme gælder for tågelygter. I Expression-versionen forkæles kunderne desuden af  læderrat og indfarvede sidelister som standard, og der er en lang række forbedringer på Tom Tom-navigationsanlægget og TFT-skærmen.
Desuden vil indtrækket have fået en ny behandling, der gør det endnu mere modstandsdygtigt overfor pletter og misfarvninger.
Hos Renault Danmark er forventningerne til salget i 2011 store, og direktør Henrik Bang glæder sig til det nye år.
” Vi har fødderne i startblokkene, og vi være de første ude, når vi rammer 2011. Med de priser, vi netop har afsløret, har jeg al mulig grund til at tro, at 2011 bliver et år med travlhed og glæde hos os alle”, siger Henrik Bang.
 
Fakta om Renault i Danmark:

* Salget af Renault personbiler i Danmark er øget med 98 procent fra 2009 til 2010. Det betyder 2.300 flere solgte Renault-personbiler i 2010 i forhold til 2009.
* Markedsandelen er øget fra 2,3 procent til 3,4 procent på personbiler.
* På privatleasing har Renault  solgt 1.000 biler mod blot 35 i 2009.
* Renault Clio er den næst mest privatleasede bil efter Fiat 500.
* Renault er det 3. mest privatleasede mærke efter Fiat og BMW.
* Mål for 2011: Markedsandel over 5 procent.

De nye Renault-priser:

Renault Clio:
Renault Clio 1.2 Authentique. 3/5 dørs: 118.900/124.900 kr ( før 140.900/146.900)
Renault Clio 1.2 Expression. 5 dørs: 134.900 kr ( før 155.900 kr.)
Renault Clio dCi 75 hk. Expression 5 dørs : 146.900 kr (før 167.900 kr)
Renault Clio Sport Tourer Expression: 1.2 75 hk: 144.900 kr ( før 165.900 kr)
Renault Clio Sport Tourer Expression: 1.5 dCi 75 hk: 156.900 kr ( før 177.900 kr.

Renault Mégane:
Renault Mégane hatchback 1.6. benzin Authentique: 179.900 kr.( før 215.400 kr.)
Renault Mégane hatchback 1.5 dCi Expression: 212.000 kr. ( før 242.400 kr)
Renault Mégane Sport Tourer. 1.6 benzin Authentique: 194.400 kr. ( før 225.400)
Renault Mégane Sport Tourer 1.5 dCi Expression: 222.400 kr. ( før 252.400 kr.)

Renault Scenic:
Renault Scenic 1.6 benzin Authentique: 199.900 kr. ( før 235.400 kr.)
Renault Scenic 1.6 benzin Expression: 217.400 kr.( før 247.400 kr.)
Renault Scenic 1.5 Dci 110 hk Expression: 247.400 kr. ( før 277.400 kr)
Grand Scenic 5 sæder: + 10.000 kr. i forhold til Renault Scenic.

Renault Grand Scenic 7 sæder:

Renault Grand Scenic 1.6 benzin Expression: 237.400 kr. ( før 267.400 kr)
Renault Grand Scenic 1.5 dCi 110 hk Expression: 267.400 kr. ( før 297.400 kr.)



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.