• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. januar 2011 - Saab

Ny Saab 9-5 Combi

Ny Saab 9-5 SportsCombi får debut i Genève.

Den ny Saab 9-5 SportCombi præsenteres i marts i Genève. Den ny Saab 9-5 SportCombi præsenteres i marts i Genève.

Saab
Ny Saab 9-5 Combi
Trollhättan, Sverige: Saab Automobile tager det næste skridt i den største produktoffensiv til dato, når sløret løftes for den længe ventede 9-5 SportCombi på Geneva Motor Show i begyndelsen af marts.
SportCombi er elegant og fuld af køreglæde og bringer øget alsidighed til Saab 9-5 Sedans meget roste linjer. Den er et på en gang karakteristisk og alternativt valg i det store luksussegment for stationcars.
Den deler sedanens modige,  Aero X-inspirerede look og har en forlænget, hældende taglinje, som kulminerer i en stejl bagrude i Saabs velkendte ”wraparound” design. Resultatet er en imponerende og sporty stationcar med et dynamisk, tiltalende design, som ikke går på kompromis med kravene til stor lasteevne.
Smarte funktioner til håndtering af last omfatter et justerbart gulv med multifoldefunktion, fleksibel konfiguration af bagagerummet med U-skinner samt opbevaringsplads under gulvet med et aflukket rum til våde eller beskidte ting. Den fås også med programmerbar el-betjent bagklap.

Fås også med firehjulstræk

9-5 SportCombi drives af de samme turbo benzin- og diesel-motorer som 9-5 Sedan og leveres ligeledes med Saabs førende XWD-firehjulstræk samt en række avancerede funktioner, så som: Adaptiv undervogn (Saab DriveSense), adaptiv cruise control, adaptive Bi-Xenon Smart Beam-forlygter, nøglefri adgang og motorstart, tri-zone-klimaanlæg og et head-up-display, som viser informationer på forruden - ligesom i jagerfly.
9-5 SportCombi spiller en vigtig rolle i Saabs bestræbelser på at generobre sin position i stationcar-segmentet, hvor mærket har tradition for at designe alsidige biler, der salgsmæssigt faktisk overstiger salget af sedan-modeller.
”Lanceringen af 9-5 SportCombi er et længe ventet næste skridt i forbindelse med gennemførelsen af vores nye produktoffensiv”, siger Jan Åke Jonsson, CEO for Saab Automobile. ”Den vil føre Saab tilbage til det store stationcarsegment, hvor vi med vores tidligere modeller har opnået en stærk markedsandel på en lang række vigtige markeder."

Sporty karakter - men karakteristisk identitet
Designet parallelt med sin sedantvilling, deler 9-5 SportCombi det samme modige design fortil, men bagtil skiller  bagrudens ”wraparound” design sig ud: Den er helt tydeligt en 9-5,  men alligevel har SportCombi sin egen karakteristiske identitet. Den buede taglinje forlænges af en dyb spoiler, som er integreret øverst på bagklappen.
De ultratynde tagrælinger er standardudstyr, der på ingen måde fjerner fokus fra bilens slanke silhuet. 
Saabs typiske designelementer, som eksempelvis C-stolperne med hockeystavs-design, kombineres med en prominent skulderkontur bagtil for at give SportCombi en muskuløs og dynamisk holdning.
Bagklappen hælder fremad for at understrege bilens sporty karakter. Den er udstyret med brede isbloklignende baglygter, som går ud i lysenheder på begge sider, hvilket er en fortsættelse af Saabs nye designlinje, som første gang blev set på 9-5 Sedan, og som også går igen på den nye 9-4X.

Dynamisk og funktionel stationcar
Det lave bagagerum er beklædt med tæpper over alt, og er optimeret til mest mulig   rummelighed og brugervenlighed. Bagsæderne, som er delt i forholdet 60/40, kan foldes sammen, så de næsten ligger helt fladt - vel at mærke uden, at man skal fjerne nakkestøtterne. Den omhyggelige lydisolering bagtil dæmper støj, vibration og resonans, så både fører og passagerer kan glæde sig over indvendig komfort på lige fod med en sedan.  

Bagagerum næsten 2 meter langt med 2. sæderække nede
Når bagsæderne er lagt ned, er bagagerummet næsten 2 meter langt (1962 mm) og giver en lastkapacitet på op til 1.600 liter (527 liter med oprejste bagsæder). Siderne er helt plane og lodrette, hvilket giver en ren og reel plads uden irriterende hjørner eller buer fra baghjulene. Opbevaringsrummene i siderne giver bekvem plads til mindre ting. Som standard er bagagerummet udstyret med fire surringsringe og et 12 volts strømudtag.
En valgfri, U-formet skinne langs ydersiden af gulvet giver fleksibel pladskonfiguration. Ligesom på 9-5 Sedan har den en justerbar, teleskopisk inddelingsskinne, som gør det muligt at inddele bagagerummet efter behov, så bagage i forskellige størrelser kan opdeles og holdes på plads.
Gulvet, med det for Saab typiske håndtag i flystil, kan foldes trinvist tilbage, så man kan komme til opbevaringsrummene nedenunder. I et af rummene findes reparationskit og værktøj i stedet for et reservehjul. Det foldede gulv kan holdes på plads ved hjælp af en udtrækkelig arm. Det giver yderligere støtte til ting, som opbevares under gulvet, hvad der er et fleksibelt alternativ til at bruge hele bagagerummet.
Ønsker man et nød-reservehjul, dækkes dette af et fladt panel, som giver et undergulv på 65 mm under den primære gulvhøjde - et ideelt alternativ til separat opbevaring af flade eller mindre ting.

Intelligent bagklap med fjernbetjent elstyring
For ekstra bekvemmelighed fås bagklappen også med fjernbetjent elstyring. Den kan åbnes og lukkes helt med en drejeknap ved gulvet i førersiden eller med en knap på bilnøglen. Bagklappen kan også lukkes via en touchpad på bagklappens yderside over nummerpladen og endelig via en knap i indtrækket. 
En programmerbar tilstand kan bruges til at begrænse bagklappens åbning, fx hvis der er begrænset plads foroven, som det er tilfældet i mange garager. Åbningshøjden forudindstilles via drejeknappen, som også kan deaktivere el-funktionen.
Bagklappen åbner  helt ned til kofangerhøjde, hvilket giver en løftehøjde på blot 648 mm – og dermed en meget bekvem adgang til bagagerummet. Gulvet i bagagerummet flugter ligeledes med bagklapsåbningen for at gøre det nemmere at lade tunge varer glide ind. Lampen på bagklappens inderside og små spots i bagagerummets sider giver fremragende belysning af bagagerummet.

På jagt efter en brugt Saab 9-5? Prøv her

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.