• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. april 2011 - FDM

Værksteder presses til sjusk

Forsikringsselskaber holder prisen nede

Værksteder presses til at lave dårlige reparationer. Værksteder presses til at lave dårlige reparationer.

FDM 

I et forsøg på at holde omkostningerne nede presser mange forsikringsselskaber værksteder til at gå på kompromis med skadesreparationer.

Bilernes sikkerhed forringes
En bil er blevet påkørt fra siden og har fået trykket en del af fronten. Skaderne skal nu udbedres og bilen rettes op. En operation som værkstedet takserer til én pris, mens forsikringsselskabet mener, at det både kan og skal gøres billigere. Selskabet truer derfor med at få reparationerne udført på et andet værksted, hvis ikke det får sin vilje. Et velkendt fænomen på mange værksteder som oplever, at forsikringsselskaber i et forsøg på at holde udgifterne nede presser dem til at gå på kompromis med sikkerhed og garanti, når bilerne efterfølgende repareres.

Bilejere skal kunne stole på værkstedet og forsikringsselskabet
FDM advarer om konsekvenserne. ”Skader skal naturligvis udbedres efter forskrifterne, så en bil til enhver tid er så sikker som mulig. Derfor er det heller ikke acceptabelt, hvis forsikringsselskaberne begynder at diktere, hvordan en skade på en bil skal udbedres for at holde deres udgifter nede. Som bilejer er det også afgørende, at man kan stole på sit værksted og forsikringsselskab og være sikker på, at ens bil er blevet repareret helt efter bogen,” siger leder af FDMs tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen.

Stigende uenigheder mellem værksteder og forsikringsselskaber
Problematikken med uenigheder mellem værksteder og forsikringsselskaber er ifølge Motor stigende. Det skyldes blandt andet, at biler i dag er langt mere avancerede end tidligere, hvilket er med til at komplicere og dermed fordyre reparationer. Det er her, diskussionerne mellem værksteder og forsikringsselskaber ofte opstår.

Uenighederne må imidlertid ikke gå ud over kvaliteten af reparationsarbejdet, advarer FDM. ”Der er de senere år lagt et stort arbejde i at gøre biler så sikre som muligt ved kollisioner. Men repareres de ikke efter producenternes anvisninger, tabes alt det på gulvet. Som forbruger kan det imidlertid være svært at afgøre, om en reparation er udført korrekt. Derfor anbefaler FDM, at man altid sørger for at få bilen hen på et værksted, man har tillid til, og i øvrigt står fast over for sit forsikringsselskab, hvis det er nødvendigt,” siger Jørgen Jørgensen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.