• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. maj 2011 - Audi

Audi A6 Avant præsenteres

Audi A6 Avant kommer til Danmark til september.

Audi A6 Avant introduceres i Danmark til september. Merprisen vil være ca. 42.000 kr. i forhold til A6 Limousine. Audi A6 Avant introduceres i Danmark til september. Merprisen vil være ca. 42.000 kr. i forhold til A6 Limousine.

Audi
Ny adræt Audi A6 Avant
Den nye Audi A6 Avant viderefører  modelrækkens succeshistorie i 7. generation, blandt andet med dens letvægtskarrosseri og med en lang række andre innovationer. Allerede ved første blik ser den elegante, 4,93 m lange Audi A6 Avant meget adræt ud. Dens proportioner er sportslige, og den lave taglinje forløber videre i fladt stående D-stolper. Som ekstraudstyr tilbyder Audi forlygter og baglygter med den både teknisk og optisk fascinerende LED-teknologi. 

Audi A6 Avant sætter nye standarder
Den nye Avant sætter nye standarder med den lave vægt. Dens karrosseri består af ca. 20 % aluminiumskomponenter. I forhold til forgængeren er den samlede vægt blevet reduceret med op til 70 kg, fx har A6 Avant 2.0 TDI en egenvægt på kun 1640 kg. Bagagerummet har en volumen på 565 l, og når bagsæderyglænene klappes frem vokser pladsen til 1680 l.
Audi tilbyder en lang række eksklusive features som ekstraudstyr. En af de mest avancerede features er bagklappen med automatisk åbning. Kombinationen af bagklap med elektrisk åbning og advanced key gør det muligt at åbne bagklappen automatisk ved hjælp af en bevægelse under den bageste stødfanger.

Find din næste brugte Audi her på Bilpriser.dk

Seks forskellige motorer
Audi introducerer den nye A6 Avant med seks forskellige motorer med direkte indsprøjtning, to benzinmotorer og fire TDI-motorer. Motorerne yder mellem 177 hk og 313 hk. Ud over den suveræne kraft imponerer motorerne med en banebrydende effektivitet - 2.0 TDI kører hele 20,0 km/l ved blandet kørsel. Alle motorerne gør brug af teknologierne fra effektivitets-modulsystemet fra Audi, og de er medvirkende til, at forbruget er blevet reduceret med op til 18 %. Afhængigt af motoren er den nye A6 Avant udstyret med en 6-trins manuel gearkasse, med den sportslige 7-trins S tronic, med den trinløse multitronic eller med den komfortable 8-trins tiptronic. Ud over forhjulstræk fås det permanente firehjulstræk quattro i den nyeste udgave.
Som ekstraudstyr fordeler sportsdifferentialet kræfterne fleksibelt mellem baghjulene. Undervognen er også meget avanceret – her mødes sportslig dynamik og fremragende komfort.

Slankt interiør
Køredynamiksystemet Audi drive select er standard, og den nye elektromekaniske servostyring arbejder særdeles effektivt. På modeller med forhjulstræk gør stabilitetsprogrammet ESP med elektronisk tværspærring køreegenskaberne endnu mere præcise. Som ekstraudstyr kan man vælge luftaffjedringen adaptive air suspension og lidt senere den dynamiske styring. Interiøret i den nye A6 Avant er i et slankt, lyst design, med en kompromisløs forarbejdningskvalitet og med masser af udstyr.

MMI Navigation plus med touchpad-betjening
Til det mest avancerede ekstraudstyr hører et head-up-display, adaptive light med glidende lyslængderegulering, forsæderne med sædeventilations- og massagefunktion og en lang række infotainment-udstyr. Helt i toppen finder man harddisk-navigationssystemet MMI Navigation plus med touchpad-betjening og Advanced Sound System fra Bang & Olufsen. Også når det gælder Audi connect med fuld opkobling til internettet er den nye Audi A6 Avant i front. I samarbejde med Google stilles der særlige online-services til rådighed i bilen, deriblandt en søgning efter specielle destinationer via stemmestyring. Et WLAN-hotspot giver passagererne mulighed for frit at surfe og maile på køreturen. Audi trafikinformation online informerer føreren i realtime om, hvor meget trafik der er på den valgte rute.

Kamera som parkeringshjælp
Den nye A6 Avant fås med alle mærkets assistent- og sikkerhedssystemer, og de gør kørslen endnu mere suveræn. Nogle af systemerne arbejder tæt sammen med MMI Navigation plus, så de kan give endnu flere fordele. Lidt senere introduceres en ny feature i Audi modelprogrammet: parkeringshjælp plus med omgivelseskamera. Fire små kameraer optager billeder af området umiddelbart omkring bilen. De bearbejdes af en hurtig software og kan ses i forskellige visninger på den store skærm i bilen. 
Audi A6 Avant introduceres i Danmark til september. Merprisen vil være ca. 42.000 kr. i forhold til A6 Limousine.

Overvejer du leasing? Se leasingoversigten her på Bilpriser.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.