• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. juni 2011 - Applus+ Bilsyn

Pas på aircondition

Beskidt filter kan gøre dig syg.

Rens filteret i din aircondition i bilen, så det kun sender frisk luft ud Rens filteret i din aircondition i bilen, så det kun sender frisk luft ud

Applus+ Bilsyn 

Både store og små biler kører rundt med airconditionanlæg, der kan fremkalde allergi, hvis filtrene ikke skiftes jævnligt. Undgå desuden at blive forkølet på lange ture ved at skrue ned for kulden.

Urensede filtre fyldes med skimmelsvamp
Det er efterhånden længe siden, at airconditionanlæg var forbeholdt de største biler, i dag er det standardudstyr i selv små biler. Men anlæg, der ikke renses jævnligt – og især de mekaniske klimaanlæg - kan udsætte passagerne for gener i luftvejene. Urensede filtre fyldes med bakterier og skimmelsvamp, og det kan give passagerne astma, allergi eller andre problemer, hvis de bruger bilen regelmæssigt.

Bid mærke i kvalm luft
”Stadig flere biler kører rundt med klimaanlæg. Men en del af de biler, vi får ind til bilsyn, sender let kvalm luft ind i kabinen, fordi filteret ikke er renset. Vores folk er blevet instrueret i at tænde for kundernes airconditionanlæg, når de alligevel tjekker, at el-anlægget fungerer efter hensigten. Det er ofte nok blot at lugte til den luft, der kommer ud, for at konstatere om der er behov for at rense klimaanlægget og bekæmpe bakterier. Man kan selv slå de farlige bakterier ihjel med air condition cleanere, som er en spray, man stiller i bilen, og derefter lader den gøre arbejdet,” siger adm. direktør for Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Tjek hvis bilen ikke har været i brug
Problemet med bakterier og skimmelsvamp opstår typisk, når et klimaanlæg ikke bliver brugt i en periode, og solen opvarmer den fugt, der opstår inde i et inaktivt anlæg. Fuldautomatiske klimaanlæg kører automatisk, når bilen er tændt, og her skal man kun være påpasselig, hvis bilen ikke bliver brugt i en længere periode.

Alle typer klimaanlæg bør renses minimum hvert andet år og gerne oftere, anbefaler Applus+ Bilsyn.

Aircon gør dig forkølet
Et andet problem er overdreven brug af klimaanlæg på lange bilture. Mange bliver forkølede, når temperaturen i kabinen sænkes så lavt, fordi passagerene reelt bliver afkølede.
 
”Folk får typisk let ondt i halsen eller snue, fordi de anvender klimaanlægget hyppigt i varmt vejr, f.eks. i Sydeuropa, og samtidig sidder i korte bukser og t-shirts. Stiger man ofte ud og ind af bilen, eller kører med nedrullede vinduer, lukkes kulden fra klimaanlægget ud og varmen ind. Så skruer mange ekstra op for klimanlægget for at køle temperaturen yderligere – og bliver forkølede. Derfor gælder det om at økonomisere med klimaanlægget og moderere kulden,” lyder det praktiske råd fra adm. direktør Per V. Rasmussen.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.