• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. september 2011 - Continental

Ny teknologi skal redde liv

Kommende biler ”ser” fodgængere og bremser selv.

Med sin rækkevidde på op til 60 meter giver stereokameraet det bedst mulige grundlag for at udvikle bremsesystemer, der ser fremad på vejen. Med sin rækkevidde på op til 60 meter giver stereokameraet det bedst mulige grundlag for at udvikle bremsesystemer, der ser fremad på vejen.

C-max med parkeringshjælper
Danskerne kan allerede købe en Ford C-max med en såkaldt park assist, eller parkeringshjælper, der ved hjælp af sensorer på kofangeren og siden af bilen, aflæser afstanden ind til kantstenen samt til bilen foran og bagved. I løbet af to minutter parallelparkerer bilen helt af sig selv, mens man sidder med hænderne i skødet og venter benovet.

Videreudvikling fra Continental
Tyske Continental har udviklet systemer med en tilsvarende teknologi, der styrker sikkerheden i trafikken. Blandt de mest kendte er ContiGuard-systemet, der måler afstanden til forankørende bilister ved hjælp af sensorer og bremser bilen, hvis bilisten er ved at køre galt.
Nu tager Continental så skridtet videre og præsenterer sit nye kamerasystem til biler, kaldet ”stereo øjne”. Og det skal nok få bilkøbere til at kigge en ekstra gang.

Registrerer fodgængere i 6-D
”Den nye teknologi bygger på, at to kameraer, lige som menneskeøjne, kan registrere flerdimensionelle objekter, for eksempel en fodgænger, i trafikken. Kameraerne filmer og registrerer afstanden og størrelsen af personerne og forbedrer bilistens overblik i trafikken,” siger Georg Nielsen, administrerende direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.
Stereokameraet vil endda være i stand til at opdage børn, cyklister og kørestolsbrugere, som krydser vejen. Men ud over at det filmer i 3-D, kan det også bestemme, om en person bevæger sig og i hvilken retning i så fald. Altså i 6-D eller i seks dimensioner.
"Det gør det muligt at undersøge omgivelserne rundt om bilen mere nøjagtigt end tidligere og hindre, at bilen kører galt, fordi bilisten har overset en lygtepæl, et køretøj eller et barn," siger Georg Nielsen,der først forventer, at stereo-kameraerne integreres i biler til det danske marked om to år.

Bremser hurtigere
Når bilen skal undgå en truende ulykke, sender kameraet besked til bilens bremsesystem om, hvordan den skal undgå et sammenstød. Bilen får at vide, om den skal bremse eller køre uden om. Til det formål har Continental udviklet en elektrisk, hydraulisk bremse.
Den nye bremse spiller sammen med kendte elementer som ABS og ESC-systemer. Men til forskel fra en konventionel, hydraulisk bremse, kan det nye bremsesystem bremse noget hurtigere ved hjælp af en bremse-booster. Med en hurtigere bremse bliver det nemmere for bilen at omsætte de data, som bilen modtager via stereo-kameraerne, og bremse, før ulykken indtræffer.

 
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.