• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. december 2011 - Motor-magasinet

Saab er gået konkurs

Saab opgiver og begærer sig konkurs.

Svensk erhvervsprofessor tror på rekonstruktion, efter at kinesiske Youngman har opgivet at overtage Saab Automobile. Svensk erhvervsprofessor tror på rekonstruktion, efter at kinesiske Youngman har opgivet at overtage Saab Automobile.

Motor-magasinet
Saab har opgivet kampen
3500 ansatte mister deres arbejde i svenske Trollhättan, hvor bilproducenten Saab Automobile mandag selv indgav en konkursansøgning. Selskabets administrerende direktør, Viktor Müller, afleverede her konkursbegæringen til byretten i Vänersborg, der sidst på eftermiddagen godkendte ansøgningen. De egentlige konkursforhandlinger går i gang efter nytår.

"Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne gøre for at redde Saab. Men nu er der ingen vej tilbage," siger Viktor Müller, der også står bag det hollandske Spyker sportsvognsmærke.
Konkursansøgningen omfatter både Saab Automobile, Saab Automobile Tools og Saab Powertrain, skriver Saab i en pressemeddelelse

Erhvervsprofessor ser håb
Ifølge ejerne, selskabet Swedish Automobile, kom mandagens skridt efter, at det kinesiske selskab Youngman har opgivet at overtage dele af Saab. Youngman har i flere måneder været i forhandlinger om enten at overtage eller blive medejere af Saab. Men for knap en måned siden nægtede Saabs tidligere ejer, amerikanske GM, at godkende salget, da GM mener, kineserne dermed ville få indsigt i en række GM-patenter.

Pär Åhlström, professor i erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i Stockholm, mener, der stadig er et lille håb om, at dele af Saab kan reddes.
"Det bør være muligt på en eller anden måde at rekonstruere og komme tilbage med selve varemærket og teknologien og alle de modeller, man har i støbeskeen," mener professoren.

Interesseret i Saab? Søg på Bilpriser.dk
 

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.