• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. december 2011 - Audi

Den nye Audi A1 quattro

Audi præsenterer den nye A1 quattro.

Audi A1 quattro er på gaden i andet halvår i 2012. Bilen vil dog ikke blive aktivt markedsført i Danmark. Audi A1 quattro er på gaden i andet halvår i 2012. Bilen vil dog ikke blive aktivt markedsført i Danmark.

Audi
Audi A1 quattro
Motoren i A1 quattro er 2.0 TFSI. Dens highlights omfatter en variabel indsugningsknastaksel og de to balanceaksler, som giver en rolig motorgang. Det maksimale drejningsmoment på 350 Nm er konstant til rådighed fra 2500-4500 omdr./min., og den maksimale ydelse på 256 hk leveres ved 6000 omdr./min.  Accelerationen fra 0-100 km/t klares på 5,7 sek., og tophastigheden ligger på 245 km/t.

Kraften fra 2.0 TFSI-motoren overføres til det permanente firehjulstræk quattro via en præcist skiftende 6-trins-gearkasse. Dens centrale element er en lamelkobling, som styres elektronisk og betjenes hydraulisk, og dens lamelenhed kører i oliebad.
Ved normal kørsel overfører koblingen primært motorens kræfter til forhjulene. Hvis vejgrebet ikke er optimalt her, kan momenterne flyttes trinløst bagud ved at lamelenhederne i løbet af få millisekunder presses sammen på en defineret måde. En trykbeholder understøtter den elektriske pumpe med opbygningen af olietrykket. Hvis et af hjulene på en aksel spinder, bremses det af den elektroniske differentialespærring.

Interesseret i en Audi? Find den på Bilpriser.dk

Tagkuppel i sort højglans
Placeringen af lamelkoblingen på bagakslen giver en harmonisk fordeling af akseltrykket og undervognen på Audi A1 quattro er tilpasset til drivlinjens dynamik. I forhold til de serieproducerede modeller er afstemningen markant strammere.
Audi A1 quattro kører på støbte letmetalfælge i størrelsen 8,0 J x 18. De er holdt i det eksklusive turbinedesign i gletsjerhvid.

Audi A1 leveres udelukkende i farven gletsjerhvid metallic, og dens tagkuppel er lakeret i sort højglans. Stødfangeren har et kraftfuldt udseende, mens singleframe-grillens ramme og gitter er udført i sort højglans. De svungne kanter i forlygterne – de såkaldte wings – er røde. På kølergrillen, tagbuen og bagklappen sidder der quattro-logoer.

De bageste sideruder er tonede, og taget forløber over i en stor, tofarvet spoiler. Farven sort sætter sit præg på bagklappen og på diffusoren. LED-baglygterne er tonede, og stødfangeren har et markant look. Udstødningssystemet har to polerede afgangsrør i venstre og højre side med en diameter på 100 mm hver.

Interiøret i den nye quattro
Interiøret i Audi A1 quattro domineres af en sportslig og kølig sort farve. Sæderne og armlænene i dørene er betrukket med læder af typen Seidennappa, og de røde syninger skaber en kontrast. S-sportssæderne foran har markante sidestykker, integrerede hovedstøtter og en ryglænsafdækning med quattro-logo på bagsiden. De kan indstilles i mange forskellige retninger. Midterkonsollens nederste del skinner i sort højglans, mens fodstøtten og pedalkapperne er fremstillet af børstet ædelstål. Måtterne er forsynet med røde kantbånd, og panellisterne har A1 quattro-modelbetegnelser.

I instrumentenheden lægger man mærke til de hvide visere, den røde omdrejningstæller, quattro-logoet og førerinformationssystemets farvedisplay. Multifunktions-sportslæderrattet med flad bund, som ligeledes er betrukket med læder med røde syninger, er forsynet med bilens serienummer, og den korte gearstangs gearknop er fremstillet af aluminium. Mange betjeningselementer er forsynet med aluminiumslook.

Besøg leasingoversigten på Bilpriser.dk

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.