• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. februar 2012 - Michelin

Trafiksikkerheden halter

Kun hver tredje tjekker bilens dæktryk regelmæssigt.

Undersøgelse fra Michelin viser, at kun 32 pct. af de danske bilister tjekker dæktryk regelmæssigt. Undersøgelse fra Michelin viser, at kun 32 pct. af de danske bilister tjekker dæktryk regelmæssigt.

Michelin

Kun 32 pct. tjekker dæktryk
Dækproducenten Michelin har sammen med analysefirmaet YouGov spurgt over 400 danske bilister om vedligeholdelse af dæk, dækpræferencer og vaner, når det handler om at sikre solidt fodfæste i trafikken. Undersøgelsen viser bl.a., at det stadig halter med regelmæssig kontrol med bilens dæktryk hos rigtig mange.

Kun godt hver tredje gør som anbefalet og tjekker dæktryk en gang om måneden. 41 pct. tager dæktrykket en gang i kvartalet. Helt galt står det til for hver tiende bil på vejene. 10 pct. af bilisterne svarer nemlig, at de aldrig tjekker dæktryk.

Sælg din bil på Bilpriser.dk - Det er gratis

Problemet er ifølge Peter Qvist, nordisk salgschef hos Michelin, at biler med for lavt dæktryk medfører en betydelig forringelse af trafiksikkerheden.
"Er dit dæktryk bare 0,5 bar under det anbefalede stiger bl.a. risikoen for akvaplaning, der kan forekomme ved 70 km/t i stedet for 90 km/t. Samtidigt stiger risikoen for punkteringer, vejgrebet forringes, bremselængden øges og bilen bliver sværere at styre. Som om det ikke var nok, giver for lavt dæktryk også dårligere brændstoføkonomi og øger slitagen på dækkene," forklarer han.

Eksempelvis stiger brændstofforbruget med mindst et par procent, når dæktrykket er 0,5 bar eller mere for lavt.
Det er ikke nyt, at det halter med dækvedligeholdelse hos danske bilister. I efteråret 2010 gennemførte Michelin i en landsdækkende kampagne dæktrykskontrol på 474 biler. Her kørte 46 pct. af bilisterne med decideret farligt dæktryk.

Vinterdæk vinder frem
Selv om undersøgelsen viser, at dæk ikke står øverst på bilisternes agenda, er billedet ikke sort-hvidt. I hvert fald ser det ud til, at danskerne er blevet mere bevidste om vigtigheden af at stå godt fast om vinteren.

Således svarer 76 pct. i undersøgelsen, at de skifter mellem sommer- og vinterdæk. 16 pct. kører på helårsdæk og kun fem pct. satser i dag på at køre gennem vinteren på sommerdæk.
"Modsat vores nordiske nabolande har Danmark ikke en lov, som påbyder bilister at skifte til vinterdæk. Alligevel er der efterhånden rigtig mange danske bilister, som skifter til vinterdæk eller kører på helårsdæk. Så ser vi på udviklingen for vinterdæk, har de seneste års barske vintre med is og sne ganske givet haft en positiv indvirkning på bilisternes adfærd. For bare fire år siden var det kun omkring 55 pct. som kørte på regulære vinterdæk om vinteren," siger Peter Qvist.
Faktisk er det kun 10 pct. af bilisterne, som er direkte imod, at der indføres lovpligtigt skifte til vinterdæk, viser undersøgelsen.

Dæk er mandens domæne
I 31 pct. af de danske husstande med en bil er det mændene, som selv skifter dæk på bilen. F.eks. fra vinter- til sommerdæk og omvendt. Kun i 1 pct. af tilfældene er dækskifte noget, der hører til i kvindernes afdeling. Trods den økonomiske krise foretrækker 56 pct. af bilisterne stadig at få dækcenterets eller værkstedets hjælp, når der skal skiftes dæk på bilen. Sammenlignet med vores nordiske naboer viser undersøgelsen, at pengene sidder lidt løsere hos danske bilister. Således er det kun mellem 25 og 30 pct. af bilisterne i Norge og Sverige, som betaler sig fra arbejdet med at få skiftet dæk.

Find din næste bil her!

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.