• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. april 2012 - Ford

Den nye Ford Kuga

Ford Kuga med mere plads og håndfri bagklap.

Ny Ford Kuga med håndfri bagklap. Ny Ford Kuga med håndfri bagklap.

Ford

Nye teknologier og nyt design
Afsløringen af Fords nye Kuga vakte berettiget opmærksomhed på den internationale biludstilling i Geneve i marts. Den nye model er baseret på den vellykkede crossover model og leveres med både nye teknologier og nyt design og er samtidig blevet mere rummelig.

Blandt de nye features er blandt andet lanceringen af enhåndfri, automatisk bagklap, der åbner og lukker via en sensor, som registrerer når foden bevæges ind under den bageste kofanger.

"Med innovative teknologier som den håndfri, automatiske bagklap differentierer Ford Kuga sig tydligt fra sine konkurrenter," siger Stephen Odell, bestyrelses-formand og administrerende direktør i Ford i Europa. "Men den fordel som det giver vores kunder i hverdagen er langt vigtigere. Den nye Kuga har et mere dynamisk design og er tilmed blevet mere rummelig end den nuværende model, som stadig tiltrækker købere på de europæiske markeder." slutter Stephen Odell.

Søg brugt Ford Kuga på Bilpriser.dk

Automatisk Nødopkald
Fords avancerede kommunikationssystem, SYNC, som gør stemmestyring, integration og tilslutning til eksterne kilder mulig, bliver også tilgængelige ved lanceringen af Kuga. Systemet vil omfatte Automatisk Nødopkald, som gøres af et system, der automatisk ringer op til den nærmeste alarmcentral, hvis uheldet er ude. Hvis en airbag udløses eller brændstoftilførslen afbrydes i forbindelse med en ulykke vil bilens GPS og Bluetooth-parret mobiltelefoner foretage et nødopkald, hvor alarmcentralen får oplyst bilens position og besked om at der har været en ulykke, hvorefter systemet giver mulighed for kommunikation med personerne i bilen.

En række førerassistance-teknologier, herunderActive Park Assist og Blind Spot Information System bliver også tilgængelige på den nye Ford Kuga. Den nye Kuga har 82 liter mere plads i bagagerummet end den udgående model. Samtidig er sædeindretningen optimeret, så de bagerste sæder kan foldes fladt blot med et tryk på en knap.
Martin Smith, Designansvarlig i Ford i Europa, siger: "Vi har gjort Kuga mere rummelig og givet den en mere sporty silhuet og samtidig løftet kvalitetsfornemmelsen."

Lav en vurdering inden bilhandlen

Torque Vectoring Control
Kugas intelligente 4x4 system analyserer kørselsforholdene 20 gange hurtigere end du kan nå at blinke med øjet, og justerer kraftfordelingen til de hjul, der giver den bedste kombination af styring og acceleration. Dynamiske køreegenskaber og kontrol er forsat styrket gennem features som Torque Vectoring Control (TVC), der sås første gang i C-MAX og efterfølgende i den nye Focus.

Motorprogrammet ved lanceringen vil blandt andet inkludere 140 - og 163-hk version af Fords populære 2,0-liters TDCi dieselmotorer, hvor der også er mulighed for at tilvælge Ford PowerShift automatgearkasse. Kuga vil også kunne fås med Fords 1,6-liters EcoBoost benzinmotor, der allerede findes i Ford Focus og C-MAX, en motor, der har fået rosende ord med på vejen på grund af det høje drejningsmoment og det lave brændstofforbrug.

Kuga er en del af ’One Ford’ strategien og er en global bilmodel, der vil blive solgt world wide, blandt andet i USA, hvor modellen kaldes Escape. Kuga er samtidig en af de ti biler, der bygges på samme C-klasse platform som den nye Ford Focus. Kuga introduceres i Europa i 2012 og vil komme til Danmark i slutningen af året.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.