• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. december 2001 - Peugeot

Bonusudstyr til 406

Peugeot lokker nu købere til 406'eren med mere udstyr

Peugeot 406 har været en sand bestseller, men den er ved at have fremtiden bag sig. En 407 forventes at ligge på lur i kulissen. Peugeot 406 har været en sand bestseller, men den er ved at have fremtiden bag sig. En 407 forventes at ligge på lur i kulissen.

Af Jeppe Lykke Hansen
Peugeot 406 er efterhånden ved at være en aldrende model, og det er måske derfor, at Peugeot nu tilbyder den med en pæn bunke luksusudstyr som standard.

På den måde kan gryden holdes i kog frem til 2003, hvor den nye 407 forventes at komme på markedet.

Snarligt værditab
Når en ny model afløser en gammel, vil det stort set altid betyde, at brugtværdien på den gamle model får et hak nedad, og derfor vælger importørerne ofte at sælge den udgående model med en betydelig rabat eller med en bunke "gratis" udstyr.

Mere end et år før modellen udgår, er det naturligvis tidligt at spekulere i, at bilens gensalgsværdi falder om et år, men på den anden side er det også irriterende at køre i en gammel model, mens bilen egentlig stadig er relativt ny.

Klima med mere
I de nye 406 1,8 ST'ere er der nu klimaanlæg, pollenfilter, regnsensor, elruder på alle fire vinduer, forsæder med armlæn, og rat-betjent Cd-afspiller med 6 indbyggede højttalere, uden at prisen er gået i vejret.

Derudover bliver 406 1,8 ST også fremover udstyret med tre vigtige sikkerhedssystemer fra topmodellen 607. Nemlig elektronisk bremsekraftfordeler, smart airbags og det såkaldte EBA-system, der ved en katastrofenedbremsning fra 100 kilometer i timen kan give 20 til 30 meter kortere bremselængde. .

Med det nye udstyrsniveau koster Peugeot 406 1,8 ST 219.990 kroner som sedan og 234.990 kroner som stationcar.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.