• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. juli 2012 - Applus+ Bilsyn

15.000 bilister udebliver fra bilsyn

Nu udsteder Trafikstyrelsen automatisk bøder

Manglende bilsyn koster efter den 1. juli en bøde på 2.000 kroner. Manglende bilsyn koster efter den 1. juli en bøde på 2.000 kroner.

Applus+ Bilsyn

Efter den 1. juli kan Trafikstyrelsen udstede administrative bøder på 2.000 kroner til de cirka 15.000 bilejere, der hvert år ikke får bilen synet til tiden.
 
De nye regler skal sikre, at bilerne på de danske veje kontrolleres med det rigtige interval, så de ikke udgør en sikkerhedsrisiko i trafikken. 
 
Fjerne farlige trafikanter
”I værste fald kan en bil, der ikke har været til syn, køre rundt med skjulte fejl og mangler, så bilen både er farlig for føreren og de øvrige trafikanter. Heldigvis møder langt, langt de fleste bilejere op til deres bilsyn. Men vi oplever også, at en del udebliver. Mange frygter, at bilen ikke vil blive godkendt. Andre har så travlt, at det ikke passer med deres arbejde. Hos Applus Bilsyn gør vi, hvad vi kan for at finde en hurtig tid til de ejere, der er kommet lidt sent ud af starthullerne. Det er i alles interesse at køretøjerne bliver synet,” siger adm. direktør Per V. Rasmussen hos Applus Bilsyn, der hvert år har mere end 500.000 køretøjer til syn i Danmark.
 
Bøder udstedes automatisk
Trafikstyrelsen skønner, at ca. 15.000 bilister hvert år ikke får deres køretøjer synet indenfor tidsfristen. Tidligere fik bilister, som ikke havde været til syn, en bøde på 1.000 kroner. Men fremover udsteder Trafikstyrelsen en administrativ bøde ti uger efter den oprindelige synsdato på nu 2.000 kroner. Samtidig skal man aflevere nummerpladerne inden fire uger. Når man ikke det, udstedes en ny bøde på 2.000 kroner.
 
”Det er naturligvis ikke rimeligt, at en gruppe bilister kan køre rundt i biler, der ikke er synet. Derfor strammer vi nu op. Hvis vi sammenligner med lignende sanktioner som er indført i Holland, burde vi kunne reducere antallet til omkring 2-3.000 køretøjer,” fortæller kontorchef i Trafikstyrelsen, Leif Lorenzen

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.