• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. august 2012 - Motor-magasinet

Udsolgt på Aalholm

Aalholm udsolgt for 74 millioner kroner.

Topscoreren ved Aalholm-auktionen var denne 1938 Maybach Zeppelin DS8 Roadster, der indbragte 10,2 millioner kroner - over ti gange den estimerede salgspris. Topscoreren ved Aalholm-auktionen var denne 1938 Maybach Zeppelin DS8 Roadster, der indbragte 10,2 millioner kroner - over ti gange den estimerede salgspris.

Motor-magasinet

Alle 181 køretøjer solgt
Tusindvis af bydere fra hele verden fik historiske biler med hjem til samlingen under auktionen over den omfattende museums-samling på Lolland.

Alle 181 indsatte køretøjer på engelske RM Auctions auktion over køretøjer på det historiske Aalholm Automobil Museum blev solgt, da der i weekenden var prominent udsalg på Aalholm godset i Nysted.

Topscoreren var en pragtfuld 1938 Maybach Zeppelin DS8 Roadster, der indbragte 10,2 millioner kroner – over ti gange den estimerede salgspris. Ikonet 1911 Rolls-Royce 40/50 HP Silver Ghost Roi Des Belges Tourer gik for fantastiske 5,3 millioner kroner, tre gange over den forventede salgspris. I alt indbragte køretøjerne 74 millioner kroner på fem timer i en tætpakket og entusiastisk auktionshal, hvor der også blev budt over telefon og internet.

Tilmeld din bil på Autocom.dk - Danmarks største bilauktion

Bydere fra 34 lande
Byderne repræsenterede 34 lande såsom Rusland, Japan, Malaysia og USA. Danske bydere udgjorde 30 procent af de registrerede, hvilket viste stærk national interesse for Aalholm-samlingen.

- Vi har været overvældet over interessen for Aalholm auktionen, der på et tidspunkt samlede en tre kilometer lang trafikkø. For os er opnåelsen af 74 millioner kroner i hammerslag et absolut flot resultat, der understreger køretøjssamlingens internationale ry, fortæller Max Girardo, direktør for RM Europe-auktionshuset.

Bugatti og messing
Originale Bugatti-biler samler altid internationale samlere, og den originale 1938 Bugatti Type 57C Stelvio Drophead Coupé var ingen undtagelse. Efter en intens budrunde gik den for bemærkelsesværdige fire millioner kroner.

Samlingen indeholdt også et antal meget tidlige messing-æra veteranbiler fra sidst i 1800-tallet. Herfra gik hovedbilen, en 1903 Renault 10 CV Limousine for 1,3 millioner kroner, hvilket også overgik alles forventning.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.