• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. august 2012 - Hyundai

Hyundai i30 har vokseværk

Nu kommer den populære Hyundai i30 som stationcar.

Hyundai i30 stationcar fås fra 224.995 kr. for 1.4-liters benzinmotor og 1.4 diesel. Hyundai i30 stationcar fås fra 224.995 kr. for 1.4-liters benzinmotor og 1.4 diesel.

Hyundai

Hyundai i30 som stationcar
Hyundai i30, der siden lanceringen i 2007 har manifesteret sig som én af de allermest populære biler på det danske bilmarked, kommer nu i en stilfuld og rummelig stationcar-version. Og det sker blot få måneder efter, at den nye generation af den succesfulde mellemklassebil blev præsenteret herhjemme i et endnu flottere design og med endnu flere lækre features.

Den stilfulde Hyundai i30 med det sporty udtryk, der for længst har vundet danskernes hjerter, får nu en endnu mere rummelig storebror - i30 stationcar - der dermed bliver det andet familiemedlem af den nye i30-generation.

Hvor meget er din bil værd? Vurdér den her!

”Den nye generation er både større, lækrere og fås med endnu mere topmoderne udstyr. Hyundai i30 stationcar deler motoregenskaber, design og udstyr med fem-dørs-udgaven, og så kan den i tilgift prale af et bagagerum på ikke mindre end 528 liter - det tredobbelte, når man lægger bagsædet ned. Alt sammen vel at mærke uden at give køb på det dynamiske og innovative design, der kendetegner i30’eren,” siger Niels Rønnebech, adm. dir. i Hyundai Bil Import, og fortsætter:

”Som fem-dørs-udgaven kommer stationcar-versionen i tre udstyrsniveauer - Classic, Comfort og Style. Selv i Classic-udgaven tæller udstyrslisten features som f.eks. syv airbags, smart kølergrill og LED-kørelys, som giver i30 et endnu mere sporty look.”

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

Toptunet totaløkonomi
Siden lanceringen i 2007 er Hyundai i30 strøget til tops i salgsstatistikkerne. Faktisk var i30’eren sidste år den mest solgte i sin klasse herhjemme. Og med en placering blandt de bedste i Bil Ekspressens stortest denne sommer, har den nye i30 allerede manifesteret sin position i førerfeltet af mellemklasse-biler herhjemme.

”Vi har al mulig grund til at tro, at Hyundai i30’s popularitet vil blive endnu større med den nye stationcar. Fra vores forhandlere rundt omkring i landet ved vi, at der er kunder, der igennem et stykke tid har ønsket at skifte deres bil ud, men blot venter på den nye i30 stationcar. Vi ved også, at bilens stærke totaløkonomi er en af de egenskaber, der tiltrækker et stort og bredt publikum. Og når man så får markedets mest omfattende  garantiordning, Hyundai’s 5 Års Triple Garanti, oven i hatten, har vi al mulig grund til at tro, at den nye i30-generation vil løfte arven med i30 stationcar,” siger Niels Rønnebech.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.