• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. september 2012 - De Danske Bilimportører

Stor fremgang i August

De private forbrugere bringer bilsalget på rekordniveau

Det er fortsat de små biler, som står for en stor del af bilsalget. Det er fortsat de små biler, som står for en stor del af bilsalget.

De Danske Bilimportører

August på rekordniveau
Bilerne ruller i rekordfart ud af de danske bilhuse. I august kom hele 13.564 nye personbiler på vejene svarende til en vækst på 8,5 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Dermed blev der i årets første 8 måneder solgt flere biler end det var tilfældet i hele 2009.

Bilsalget voksede i august med hele 1.057 flere personbiler i forhold til august sidste år. Det svarer til en vækst på 8,5 procent og det er i udpræget grad de private forbrugere, der driver markedet frem. De privates bilkøb voksede med hele 46,9 procent i august og var dermed med til at cementere den forbrugerdrevne fremgang, der har præget markedet siden foråret.

Annoncér gratis din bil på Bilpriser.dk

"Salget i august er imponerende. Vi skal huske på, at vi sammenligner med et meget stærkt marked fra sidste år. Samtidig har vi oplevet store udfordringer i løbet af året, særligt med leasingindgrebet fra foråret, der lagde en dæmper på dele af markedet. Derfor er det også så meget desto mere imponerende at markedet i kraft af de private forbrugeres bilkøb fortsat vokser kraftigt”, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

At det i høj grad er forbrugerne, der driver markedet ses tydeligt når man ser på hvilke typer af biler der, der får nummerplader på for første gang.
”Vi har gennem flere år talt om at de mindste biler vandt frem, men i august har vi nået et foreløbigt højdepunkt, hvor over 68% af salget ligger i den mindste klasse. Det er de private, der køber bil og her er de små biler endog særdeles populære. Derfor er det også vores forventning at vi i år vil opleve de mindste biler fylde mere end nogensinde når vi om 4 måneder gør hele året op”, siger Bent Mikkelsen.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

Varebiler i lille fald
Varebilssalget kunne i august ikke følge med personbilssalget. Salget faldt med 3,1 procent i forhold til august sidste år.

"Salget faldt med 68 biler i forhold til samme måned sidste år. Det er at betegne som en flad udvikling og det passer ganske fint med det mønster vi har set på varebilsmarkedet igennem hele 2012. Nogle måneder går det lidt op, andre lidt ned, men samlet set i en stabil udvikling på niveau med sidste år, hvilket efter uroen i 2009 og 2010 er ganske udmærket” siger Bent Mikkelsen.

Vurdér din brugte bil her!

Lastbiler i fortsat stigning 
Med 344 indregistreringer af nye lastbiler i august steg antallet af nyregistrerede lastbiler 66 biler, svarende til en stigning på hele 19,9 procent, sammenlignet med samme måned sidste år. På årsplan er markedet vokset 10% sammenlignet med samme måneds sidste år.

"Væksten på lastbilsmarkedet er særdeles positiv, men som i de foregående måneder er der grund til at huske på, at de flotte procenttal dækker over en sammenligning med ganske små til fra sidste år. Når det så er sagt, så er det særdeles positivt, at vi kan konstatere at markedet synes at vokse relativt stabilt om end fra et lavt niveau,” slutter Bent Mikkelsen.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.