• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. februar 2013 - Motor-magasinet

Ciao i gaden

Italiensk livsstil på de danske veje.

Ny importør vil fylde de danske gader med italiensk livsstil på to og tre hjul. Ny importør vil fylde de danske gader med italiensk livsstil på to og tre hjul.

Motor-magasinet

Charmeknappen for et tak
Gadebilledet i Danmark får nu skruet gevaldigt op for charmeknappen. Det skyldes, at TMP netop har overtaget importen af hele rækken af mærker fra italienske Piaggio Group og nu vil fylde de danske gader og veje med de nye køretøjer. Der er virkelig tale om specielle "maskiner" og køretøjer, som appellerer til ikke bare følelserne og drømmene, men også til smilebåndet, oplyser TMP i en pressemeddelelse.

Piaggio Group omfatter mærker som Ape, der er varevognenes lille 3-hjulede svar på en 2CV. Der er de elegante livsstils-scootere fra Vespa, der er de flotte Moto Guzzi-motorcykler, Italiens svar på Harley-Davidson, der er de hurtige Aprilla-motorcykler og endelig er der mærkerne Piaggio, Derbi og Gilera, som dækker et bredt sortiment af motorcykler og scootere i de populære prisklasser til det unge segment.

Annoncér gratis din bil på Bilpriser.dk

500 styk på et år
TMP har adresse i Nykøbing Mors og indehaves af den tidligere VM-kører i MC-roadracing, Thomas Møller Pedersen. Virksomheden er i motorcykelbranchen et kendt brand med blandt andet et omfattende salg af tøj, udstyr og reservedele, og i 2011 fik TMP suppleret sortimentet med forhandlingen i hele Skandinavien af de tre- og firehjulede køretøjer fra Piaggio Groups Commercial Division.

Især den lille tre-hjulede knallert, Ape 50, har med et salg på over 500 styk på ét år været en succes for TMP. Det skyldes ikke mindst, at der er lavet en godkendelse som "EU 25 km/t knallert", der betyder, at Ape i Danmark også er godkendt som invalideknallert og derfor må køres uden kørekort.

TMP har i dag et forhandlernet i Danmark, Norge og Sverige på 80 forretninger med tilhørende værksteder, og TMP forventer, at dette tal vil stige væsentligt i de kommende år som følge af den nye overtagelse af salgs- og markedsaktiviteterne af alle mærkerne inden for Piaggio Group.

Besøg billånsoversigten her!

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.