• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. april 2013 - De Danske Bilimportører

Bilsalget i fremgang

Salget af nye personbiler steg markant i marts.

De små biler som denne Skoda Citigo er sammen med Volkswagen up! og Toyota Aygo fortsat blandt de bedst sælgende biler. De små biler som denne Skoda Citigo er sammen med Volkswagen up! og Toyota Aygo fortsat blandt de bedst sælgende biler.

De Danske Bilimportører

Flot fremgang i bilsalget
Bilslaget steg i betydeligt i marts. Samlet set kom 14.959 nye personbiler på gaden for første gang, hvilket er 9,2 procent mere end i marts 2012. Dermed ligger personbilssalget i årets første kvartal over niveauet for 2012, der ellers samlet set bød på alle tiders rekord. Varebilerne kan dog ikke holde trit med den flotte udvikling i personbilssalget og salget af nye varebiler faldt med hele 12,4 procent i marts sammenlignet med samme måned sidste år.

"Foråret er kommet ind i bilhusene. Der er en meget markant efterspørgsel efter nye biler, og det er det der nok engang kan afspejles i salgstallene. Vi har i marts set en rigtig stærk udvikling med næsten 15.000 nye biler men, at der også samlet er en samlet vækst i første kvartal på godt tre procent tyder på, at der er tale om en stabil og konsolideret vækst. Det er meget positivt – særligt fordi vi sammenligner med 2012, der som bekendt var rekordår”, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Annoncér gratis din bil på Bilpriser.dk

Bilimportørerne kan ydermere glæde sig over, at en længere periode med et faldende personbilssalg til erhvervslivet nu synes, at være bragt til ophør.

”Vi har siden 2. halvår sidste år oplevet, at det alene var de private forbrugere, der trak markedet frem, og der har været flere måneder, hvor det svigtende erhvervssalg har været med til at trække det samlede marked i minus. Derfor er særlig positivt, at vi i marts kan se, at væksten er ganske pænt fordelt mellem virksomheder og de private forbrugere. Det er et rigtigt godt tegn for både bilsalget og den generelle økonomi”, siger Bent Mikkelsen.

Varebiler pludseligt dyk
I modsætning til personbilerne fadt salget af nye varebiler betydeligt i marts. 1.879 nye varebiler fik nummerplader på, og det var hele 12,4 procent mindre end i samme måned sidste år.

”Efter et par måneder med en mere eller mindre flad udvikling i salget er der tale om et markant fald i marts. Det kan skyldes engangsfaktorer, som fx placeringen af påsken, men det er en bekymrende tendens i et ellers netop stabiliseret marked. Det er derfor også noget, som vi vil overvåge nøje frem mod sommer”, siger Bent Mikkelsen.

Vurdér gratis din bil på Bilpriser.dk

Lastbiler i voldsomt dyk.
Indregistreringen af nye lastbiler faldt i marts med 31,6 procent. Der blev indregistreret 271 nye lastbiler – et fald fra 396 biler i marts 2012.

"Procenttallene kan virke voldsomme, da det er relativt små tal det handler om på lastbilsmarkedet. Imidlertid er det et faktum, at markedet er dykket med næsten en tredjedel i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år og det er en meget bekymrende udviklingen da markedet allerede inden den aktuelle nedgang, befandt sig på et ganske lavt niveau,” slutter Bent Mikkelsen.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.