• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. juli 2013 - Ekstra Bladet

Hammerslag til 28 mio.

Sjælden Aston Martin solgt for svimlende formue.

Aston Martin DB4GT 'Jet' – fik hammerslag ved et beløb svarende til godt 28 mio. kroner. (Foto: Bonhams) Aston Martin DB4GT 'Jet' – fik hammerslag ved et beløb svarende til godt 28 mio. kroner. (Foto: Bonhams)

eb.dk

Aston Martin DB4GT til 28,6 mio
Aston Martin gik for 28 millioner kroner og blev budt op med 800.000 kroner ad gangen
Med hammerslag til en europæisk køber ved et beløb svarende til ca. 28,6 mio. kr. besegledes ikke blot den videre skæbne for den sidst producerede Aston Martin DB4GT 'Jet'. Det var også auktions-verdensrekord for det britiske luksus-sportsvognsmærke.
 
Begivenheden indtraf ved en auktion over biler af mærkerne Aston Martin og Lagonda, hvor auktionsfirmaet Bonhams fik udsolgt og kradsede et samlet beløb svarende til 88 mio. kroner ind.
Sig ikke, at de internationale bilentusiaster ikke vil til lommerne. Der var så stor interesse fra britiske og internationale samlere, at prisen blev budt op med 800.000 kr. ad gangen.
 
Søg biler til over en million på bilpriser.dk
 
Super-design
Den unikke Bertone-Jet var designet i 1960 af den italienske super-designer Giorgetto Giugiaro og blev vist første gang på det internationale motorshow i Geneve i 1961.
 
Efter en totalrestaurering scorede sjældenheden 12 priser på udstillinger rundt om i verden.
 
Meget søgelys havde der ikke været på tre Aston Martins, som i mere end tre årtier vansmægtede i afsides lader eller garager. De indbragte tilsammen et beløb svarende til 5,3 mio. kr.
Blandt de tre var en helt ekstraordinær DB5 Sports Saloon fra 1964, der blev solgt for mere end 200 gange det beløb, som den tidligere ejer havde givet for bilen – før den blev stillet ind i en mørk garage i 30 år. Nu fik den hammerslag ved et beløb svarende til 28 mio. kr.
 
Sælg din bil på 24 timer på bilauktionen Autocom.dk
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.