• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
16. oktober 2013 - Autocom

Her er vinterdæk-guiden

Autocom giver her en praktisk guide til vinterdæk.

Man bør skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til under 7 grader. Det plejer at være i starten eller midten af oktober, Man bør skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til under 7 grader. Det plejer at være i starten eller midten af oktober,

Autocom.dk
 
Vi er efterhånden et godt stykke inde i efteråret, og vinteren nærmer sig. Det øger risikoen for frost, sne og is. Det er derfor snart tid til at skifte til vinterdæk. Autocom giver her en praktisk guide til vinterdæk – hvorfor, hvornår og hvordan du skal skifte dæk, samt hvor og hvordan skal dækkene opbevares? 
 
”Selvom der ikke er lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark, så kan det være farligt at køre om efteråret og vinteren med sommerdæk og helårsdæk. Derfor anbefaler vi altid, at man skifter til vinterdæk, når det begynder at blive koldt om natten og om morgenen. Det er som regel i oktober. Det vil minimere skader på bilen og i sidste ende øge bilens værdi, så du kan sælge den for en ordentlig pris,” siger Morten Holmsten, salgsdirektør hos bilauktionsvirksomheden Autocom.  

Sådan sælger du din bil på Autocoms online bilauktion
 
Hvorfor skifte til vinterdæk?  
I modsætning til Tyskland, Norge og Sverige har Danmark ingen krav om vinterdæk, men hvis du ikke skifter til vinterdæk, kan du udsætte dig selv og dine medtrafikanter for en stor risiko. Ligesom du risikerer skader på bilen, som reducerer bilens værdi. En skade på en kofanger koster hurtigt 2.500 kr. Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk, har flere lameller og et specielt mønster. Det betyder, at dækket bider sig langt bedre fast i vejen end sommerdæk og dermed øger sikkerheden, lyder det fra Autocom. 
 
Skift dæk i oktober  
Tommelfingerreglen er, at man skal skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til under 7 grader. Det plejer at være i starten eller midten af oktober, hvor det for alvor begynder at blive koldt om natten og om morgenen. Når du skifter dækkene på dette tidspunkt, så er mekanikerne formentlig heller ikke fuldt booket.   
 
Mønsterdybden skal være 1,6 mm  
Før du monterer vinterdækkene, skal du huske at tjekke, hvor meget dækmønster, der er tilbage på dem. Loven foreskriver min. 1,6 mm mønsterdybde på person- og varebiler, men FDM anbefaler mindst 3 mm. Hvis mønsterdybden ikke er korrekt, kan store vandmængder eksempelvis ikke afledes, og bilen kan komme i slinger. 
 
Montering
Den mest praktiske måde at skifte dækkene på er at lade dit værksted af- og påmontere dækkene. Hvis du vælger selv at montere dine vinterdæk, skal du være opmærksom på, at du med en momentnøgle spænder boltene med det moment, som bil- eller fælgfabrikanten oplyser. De må hverken få for lidt eller for meget. Det kan være skadeligt, hvis man kører med aluminiumsfælge.   
 
Husk at rengøre dækkene 
Husk at rengøre dine sommerdæk og fælge, inden du lægger dem til opbevaring over vinteren. Vask dem med vand og almindelig bilshampoo og tør dem bagefter. Det forlænger dækkenes levetid.   
 
Opbevaring af sommerdæk på værkstedet 
Mange vælger at slippe for besværet med at skulle opbevare dækkene derhjemme ved at lade værkstedet opbevare dækkene. På den måde er du sikker på, at dækkene bliver opbevaret på den ”korrekte” måde.  Som regel har værkstederne styr på, hvilke dæk der tilhører hvilke biler, men sommetider opstår der fejl, og du får de forkerte dæk retur. Et godt råd er derfor at tage et billede af dækkenes datomærkning og fabrikat, så du kan bevise, hvilke dæk der er dine.
 
Opbevaring af sommerdæk derhjemme
Hvis du vil spare lidt penge, kan du også opbevare sommerdækkene derhjemme, men du skal ifølge Autocom sikre dig, at det gøres korrekt. Det skal være et tørt, køligt og mørkt sted. Så forlænger du levetiden på dækkene. Det kunne fx være et mørkt sted i garagen, hvor der ikke er fugtigt. Du bør derfor ikke opbevare dækkene udenfor, i et haveskur eller på loftet. 
 
Skal dækkene stables eller hænge? 
Begge dele fungerer godt, hvis de har fælge på. Man kan eksempelvis bruge et dækstativ. Dæk uden fælge kan opbevares stående, men her skal du være opmærksom på at dreje dem en gang imellem, for at dækket ikke får flade punkter.
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.