• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
8. januar 2014 - De Danske Bilimportører

Rekordår for bilsalget

2013 blev rekordår for salget af personbiler.

For trejde år i træk satte bilsalget rekord i 2013. Det var især de små biler som denne Skoda Citigo, som stod for fremgangen. For trejde år i træk satte bilsalget rekord i 2013. Det var især de små biler som denne Skoda Citigo, som stod for fremgangen.

De Danske Bilimportører
 
På trods af rekorder i både 2011 og 2012, steg salget i 2013 med 6,7 procent i forhold til året før. Dermed kørte hele 182.198 nye personbiler ud på de danske veje for første gang, og det er flere end nogensinde tidligere. 
 
”2013 har været et endog meget imponerende år for salget af personbiler. Stort set hele året igennem har markedet været over niveauet fra 2012, der vel og mærke også var rekordår. Vi ser i det hele taget et bilmarked og et forbrugsmønster, der er forandret markant i forhold til for få år siden. Vægten ligger fortsat på de mindre og forholdsvis billige biler, men de seneste tal tyder på, at kunderne til biler i mellem klassen nu vender tilbage i lidt større tal. De flotte salgstal understreger, at der i disse år sker en fornyelse af bilparken til gavn for miljø og trafiksikkerhed”, siger administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen. 
 
Selvom personbilsmarkedet nu har sat rekord tre år i træk, tror han dog ikke på endnu en rekord i 2014. 
 
”Vi forventer et godt 2014 med et fortsat højt salg, nogenlunde omkring niveauet fra 2013. Men vi regner ikke med, at vi vil se nye rekorder i 2014”, siger Bent Mikkelsen. 
 
Varebiler frem i december – fladt på årsplan.
Salget af nye varebiler steg i december til 2.533 nye varebiler. Det er en fremgang på 6,8% i forhold til december sidste år. Samlet set udviklede varebilsmarkedet sig fladt i 2013, hvor der samlet blev solgt 78 færre varebiler end i 2012, svarende til et fald på 0,3%. 
 
”Varebilssalget har udviklet sig helt som forventet. Vi havde forudset et marked på niveau med 2012 og det må man sige har været endog meget præcist. Det er nogenlunde det vi forventer, vil være et normalt marked fremadrettet og også cirka hvad vi forventer i 2014. Kommer der for alvor gang i bl.a. byggeriet, kan det dog bidrage til en moderat vækst” siger Bent Mikkelsen.  
 
Lastbiler kæmpe spring fremad. 
Indregistreringen af nye lastbiler steg i december drastisk med hele 222,7% i forhold til december sidste år. Der blev indregistreret 923 nye lastbiler – en fremgang fra 286 i november 2012. Samlet set steg indregistreringen af nye lastbiler med 14,3 procent i 2013 sammenholdt med året før. 
 
"Vi oplevet er en meget voldsomt udvikling på lastbilsmarkedet i december. Det er naturligvis positivt – og er med til at trække hele året op – men må ikke overvurderes. Nye EU-regler fra 1. januar har helt givet påvirket indregistreringerne i december i positiv retning. Når det så er sagt, så forventer vi faktisk en moderat positiv udvikling på markedet i 2014, men med encifrede vækstrater”, slutter Bent Mikkelsen.
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.