• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. april 2014 - Porsche

Le Mans særudstilling

Ny særudstilling om Le Mans på Porsche Museum.

I selve løbsweekenden for Le Mans 2014 vil Porsche Museum holde åbent fra lørdag den 14. juni fra klokken 9.00 til søndag den 15. juni klokken 18.00. I selve løbsweekenden for Le Mans 2014 vil Porsche Museum holde åbent fra lørdag den 14. juni fra klokken 9.00 til søndag den 15. juni klokken 18.00.

Porsche

Den 14-15. juni holder Porsche Museum åbent alle døgnets 24-timer, og der er gratis adgang for publikum, som kan opleve mere end 20 af Porsches mest berømte Le Mans-racere og følge det legendariske 24-timers løb live på storskærme i museet
 
Porsche Museum ved fabrikken i Zuffenhausen uden for Stuttgart begynder nu at varme op til Le Mans. Det sker med en omfattende særudstilling fra den 26. marts til den 13. juli, hvor Porsche kigger tilbage på sine mange sejre i det legendariske 24-timers løb. Samtidig lader man nutiden møde fortiden, for midtpunktet i udstillingen er den nye 919 Hybrid, som blev afsløret for blot få uger siden på den internationale biludstilling i Genève.
 
Porsche Museum forvandlet til en racerbane
I den anledning er Porsche Museum forvandlet til en racerbane, hvor de mange Le Mans-vindere er placeret. Store prismevægge vil gøre det muligt at genopleve mange sejre og dramatiske situationer fra løbene. Flere sektioner af den berømte bane — som Mulsanne-langsiden — er gengivet på museet.
 
Den nye 919 Hybrid er den mest komplekse racerbil, som Porsche nogensinde har bygget, og vil give uvurderlige erfaringer med den mest avancerede teknologi som findes lige nu. Derudover er det for første gang muligt at se Porsche 908/2 Spyder ’long tail’ fra 1969, 911 T/R fra 1971, 911 3.0 RSR fra 1974 og mange flere. Et andet højdepunkt er Porsche 936, som vandt løbet i 1976 og 1977. I 1981 indsatte Porsche faktisk 936 i løbet endnu en gang, og de 360 km/t den nåede på Mulsanne-langsiden, gjorde det til den hurtigste bil i løbet. Det gav Jacky Ickx og Derek Bell deres sjette sejr — med et forspring på 14 omgange!
 
I selve løbsweekenden vil Porsche Museum for første gang have åbent i mere end 24 timer i træk, fra lørdag den 14. juni fra klokken 9.00 til søndag den 15. juni klokken 18.00. Besøgende og fans kan følge løbet live på adskillige storskærme opsat på museet, og netop denne weekend er der gratis adgang. I museets butik vil det være muligt at købe en 1:43 udgave af samtlige de racerbiler, som har givet Porsche deres 16 Le Mans-sejre.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.