• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. september 2014 - Nelleman

Den nye KIA Optima

Lanceres offiecelt hos Nelleman i Roskilde, Odense og Århus d. 28. september

To udstyrsvarianter med enten 1.7 diesel eller 2.0 benzin motor To udstyrsvarianter med enten 1.7 diesel eller 2.0 benzin motor


KIA Import Danmark AS har grundet den store efterspørgsel i hele verden ventet med længsel på KIAs Optima, som er koncernens nyeste sedan i D-segmentet, og nu kommer KIA Optima endelig til salg i Danmark i en opgraderet udgave fra september 2014.


Den opgraderede KIA Optima har et styrket design, nyt infotainment-system, nyt komfort- og sikkerhedsudstyr, øget raffinement, forbedret kvalitet og en finish i den absolutte premium klasse.
 
Foruden en visuel opfriskning af modellen i D-segmentet har KIA også fokuseret på at give Optima mere raffinement, hvilket har været et af de vigtigste forbedringspunkter for ingeniørerne.  De tiltag, der er anvendt for at reducere vejstøjen i den nye model, omfatter montering af en dynamisk dæmper på baghjulsophængets tværstiver, hvilket forbedrer lydisoleringen, og montering af kraftigere alufælge.  Tilsammen har disse tiltag reduceret vejstøjen med 3,3 dB.

Desuden er der foretaget en række ændringer med henblik på at forbedre motorernes effektivitet – blandt andet en overløbende generatorafbryder og et innovativt batteristyresystem.  Resultatet er, at CO2-emissionerne starter fra 128 g/km for modellen med 1,7-liters dieselmotor med KIAs brændstofbesparende start-stop-system.

Det der skal sælge KIA Optima på det danske marked er det iøjnefaldende design – et unikt eksteriør og et førerorienteret interiør, kraftfulde og effektive motorer – med 6-trins gearkasser, overlegent samlet koncept – ny platform med længere akselafstand, avancerede features – hightech-udstyr i premium klassen og en skarp prissætning – KIA fastholder ”value for money” strategien.

Det danske modelprogram
Det danske Optima modelprogram er skræddersyet til privat kunden i D-segmentet med to udstyrsvarianter – en veludstyret Optima Vision og udstyrsniveauet højere; en Optima Advance. Kunderne kan vælge mellem enten en dieselmotor eller en benzinmotor. Motorprogrammet består af en ny særdeles effektiv "U2" 1,7-liters VGT-dieselmotor med 136 hk og en ny teknisk avanceret "Nu" 2,0-liters CVVL-benzinmotor med 165 hk.

Uanset hvilken motor man vælger, er Optima afstemt til at give køreglæde med dynamiske køreegenskaber med god respons kombineret med et højt udstyrsniveau og en række hightech-features.

Som det fremgår af nedenstående modelprogram, starter prisen for en særdeles veludstyret Optima Vision med bl.a. 2-zone klimaanlæg, fartpilot, bluetooth og LED kørelys ved kr. 279.999,-. Vil man have mere udstyr er merprisen +50.000,- for en Advance model.


KIA Import Danmarks forventninger til Optima’en
"KIA Optima har givet særdeles positiv respons i hele verden, og vi er sikre på, at den opdaterede KIA Optima vil booste KIAs image i Danmark med vores tilstedeværelse i D-segmentet, upåagtet, at vi kun kan tilbyde Optima’en i en sedan udgave", udtaler Marketing & Customer Quality Director; Rasmus Haar Aagaard, og han fortsætter, ”vi er enormt glade for at kunne lancere den efterspurgte KIA Optima i Danmark, samtidig er vi også realistiske omkring salget. Vores forventninger til salget ligger på omkring 300 Optima modeller i et fuldt år – 50/50 benzin/diesel”.

Topmoderne sikkerhedsudstyr
Den nye Optimas karrosseri er helt nyt og består for en stor dels vedkommende af ultrahøjstyrkestål. Der er anvendt avancerede strukturmæssige teknikker, der har bevist deres betydning for sikkerheden i adskillige KIA modeller, så de opnår 5 stjerner i Euro NCAP-crash tests.

Som standardudstyr har alle versioner af Optima ABS (antiblokeringssystem), ESC (elektronisk stabilitetskontrol) og VSM (stabilitetsprogram).  VSM er et system, som modvirker effekten af asymmetrisk vejgreb på delvist glatte veje og opretholder bilens stabilitet ved at reducere servo-effekten, hvis føreren drejer for kraftigt på rattet, eller øge servo-effekten, hvis føreren drejer for lidt på rattet.

For at advare andre trafikanter om en nødopbremsning er bilen også udstyret med ESS (emergency stop system).  Systemet registrerer, hvis føreren foretager en nødopbremsning, og aktiverer en blinkefunktion med stoplyset for at advare bagvedkørende trafikanter.  Alle Optima-versioner har desuden frontairbags, sideairbags og hovedairbags samt aktive nakkestøtter, der modvirker piskesmældsskader.

Som det er tilfældet med alle KIA modeller, der sælges i Europa, kan kunderne til Optima nyde godt af producentens unikke KIA garanti på 7 år/150.000 km, som kan overføres til efterfølgende ejere af bilen


 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.