• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. april 2015 - Seat Danmark

SEAT tester danskerne i teori

Otte ud af to dumper teoriprøve

Gennem årets første måneder har SEAT i samarbejde med Dansk Kørelærer Union og SEAT Danmark - som en del af SEATs ”Kør-Smukt”-kampagne – testet danskerne i deres viden om grundregler og anvisninger om færdsel i trafikken.

Flere end 7.000 har aflagt en online teoriprøve på Facebook, og resultatet vil få selv den mest hårdføre kørelære til at krumme tæer.

"Med en dumpeprocent på ca 80 pct. må vi nok konkludere, at danskerne er lidt rustne på de teoretiske færdigheder i trafikken. Dumpeprocenten afviger ikke meget mellem landsdelene, så det er hele Danmark, som har det svært med at klare sig over dumpegrænsen, når en frisk teoriprøve bliver udleveret", siger direktør for SEAT i Danmark, Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

"Danskernes manglende viden om de grundlæggende regler i trafikken kan selvfølgelig ikke undgå at influere på den måde, hvorpå vi kører og agerer ude på vejene. Når vi ikke er helt klar over, hvornår vi skal flette, give plads, vinke frem og holde afstand, så bliver det selvsagt svært at vise det rette hensyn til ens medtrafikanter", siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Er det alle de andre, der kører hensynsløst?
I 2013 satte SEAT Danmark sig for at sætte fokus på danskernes opførsel i trafikken og har siden lanceret en række initiativer og tiltag. Både for at gøre opmærksom på, at alle kan køre mere hensynsfuldt, men også fordi manglende viden om de fælles spillerregler i trafikkan er farlig for ens medtrafikanter.

Flere initiativer, som kan få danskere til at vise mere hensyn og køre smukkere, vil således blive lanceret i fremtiden, lyder det fra SEAT danske direktør.

"Aggressiv kørsel og opførsel er stadigvæk almindelig i trafikken, og det er som regel de andre, den er gal med, når man sidder stresset bag rettet og er ved at komme for sent til en aftale. Men måske burde man starte med at spørge sig selv, om det er alle de andre, der kører hensynsløst, eller om man selv kunne gøre noget bedre. Vores teoriprøve vidner i hvert fald om, at de fleste af os kunne have godt af få opfrisket færdselsreglerne", siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.
 
"Kampen for at få os alle til at køre smukkere er derfor langt fra forbi. Hvis trafikken skal blive et bedre sted at færdes, så må alle gøre en indsats for det. Derfor vil vi fra SEATs side fortsætte med vores ”Kør-Smukt”-budskab og mange initiativer og tiltag som fx online køreprøve, som sætter fokus på danskernes trafikkultur. I sidste ende er vi sikker på, at det er med til at gøre vejene til et smukkere og bedre sted at færdes for alle", siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Dumpeprocent fordelt på regioner

Region Hovedstaden
Dumpeprocent: 80,5 pct.

Region Midtjylland
Dumpeprocent: 78,8 pct.

Region Nordjylland:
Dumpeprocent: 78,8 pct.

Region Sjælland:
Dumpeprocent: 80,8 pct.

Region Syddanmark
Dumpeprocent: 79,6 pct.

Landsgennemsnit
Dumpeprocent: 79,9 pct.


*Respondenterne skal have 16 ud af 20 svar korrekte for at bestå.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.